Dialogisk læsning

Billede

Hvis du har læst om sprogtilegnelse på denne hjemmeside, så er der en stor sandsynlighed for, at du adskillige gange er faldet over en anbefaling om at læse dialogisk med dit barn.

Det er der en klar grund til: Højtlæsning styrker uden undtagelse alle områder i dit barns sprogudvikling. Samtidig er højtlæsning med til at gøre dit barn mentalt robust, fordi det oplever en tryg situation, hvor du er nærværende.

Så hvis du ikke har tid til eller mod på andet, så LÆS med dit barn HVER DAG.

Få 8 tips til at finde læsetid og læselyst

Det er ikke så vigtigt, hvor lang tid du læser. Til gengæld er det rigtig vigtigt, hvordan du læser. Derfor skelner vi mellem traditionel højtlæsning (hvor den voksne læser højt, og barnet lytter tavst) og dialogisk læsning.


Dialogisk læsning vs. almindelig højtlæsning
Dialogisk læsning – også kaldet samtalelæsning – er en måde at læse på, hvor barnet inddrages aktivt i læsningen. Det sker helt konkret ved, at der er tid og rum til, at I taler om det, I læser. Du kan fx stille spørgsmål til handlingen på de enkelte sider eller lade barnet fortælle med på historien. 

Ved de lidt yngre børn (2-3 års alderen) kan leg og læsning med fordel støtte hinanden. Det kan være ved at drage legetøj eller andre konkrete ting ind i læsningen.

Der er ikke som sådan nogle bestemte bøger, der er finere til dialogisk læsning end andre, så du kan sagtens tage afsæt i bøger, der handler om det, dit barn er optaget af. Der er dog elementer, der gør nogle bøger mere velegnede til barnets forskellig alderstrin: pegebøger til de yngste, billedbøger til de lidt ældre og bøger med en handling, når børnene er klar til at følge med.   

Kom i gang med dialogisk læsning
Her er et par tips til at komme godt i gang med at læse dialogisk: 

  • Vælg bøger, der passer til barnets alder
  • Vælg bøger, der taler til barnets nysgerrighed og interesser
  • Peg på både billeder og tekst i bogen, mens I læser
  • Stop op og stil åbne spørgsmål til historien (hvad, hvem, hvor, hvordan, hvornår, hvilke, osv.)
  • Find legetøj og andre konkrete ting, der passer til historien 


Du kan finde inspiration og materialer til dialogisk læsning i butikken

Laesning_hjernefoede
Du er velkommen til at downloade vores fine plakater, der inviterer til at læse højt sammen med børn.

Hent de fine plakater på siden her
 
Herunder finder du også en række supplerende materiale, som du frit kan downloade: 
  • 8 tips til højtlæsning
  • Tips til forældreinddragelse
  • 25 ideer der gør læsning lidt sjovere
 
Supplerende materiale  

Tabel Liste

Sorter faldende

10 vare(r)

Tabel Liste

Sorter faldende

10 vare(r)

Sprog&Leg v/Ulla Flye Andersen - Tåstrupvej 44, Selling, 8370 Hadsten - Tlf: 2090 1599 - Mail: sol@sprogogleg.dk - CVR: 28633386