Sproglig bevidsthed

test

Sproglig bevidsthed eller sproglig opmærksomhed, som det ofte også kaldes, betyder, at barnet er i stand til at bruge sproget aktivt og samtidig forstå alle de usagte elementer, der eksisterer mellem linjerne af de sagte eller skrevne ord, dvs. reflektere over sproget. Det handler også om at forstå, at sprog er mere end lyde – det er også skrift, tal, symboler, der indgår i systemer som fx alfabetet.

Sprog handler samtidig ikke kun om at formidle fakta, men kan også bruges til at ”gøre” en masse ting: fortælle, forklare, drille, joke, osv. Samtidig har vi fænomener som ironi, overdrivelse, ordsprog, metaforer, osv.

Det er også en del af den sproglige bevidsthed at kunne navigere i disse sproglige elementer på en fornuftig måde. Hvis et barn er svagt i sin sproglige bevidsthed, kan det have meget svært ved at indgå i sociale sammenhænge.

Metasproglig bevidsthed betyder at kunne se på sproget "oppe fra" eller "ude fra". At kunne reflektere over sproget har fx stor betydning for barnet, når det senere skal lære at læse.

Metasproglig bevidsthed kan også være at lege med sproget igennem fx gåder og vitser. Det kræver, at barnet kan gå fra den konkrete forståelse af sproget, som kendetegner de treårige, til en mere abstrakt tænkning om sprog, som begynder for mange børn omkring 3½-4 år.


3 tips til leg, der stimulerer sproglig bevidsthed 

  • Sange, rim og remser
  • Lege og spil hvor I tæller, skriver, tegner og bruger symboler, osv.
  • Dialogisk læsning 



Sprog&Leg v/Ulla Flye Andersen - Tåstrupvej 44, Selling, 8370 Hadsten - Tlf: 2090 1599 - Mail: sol@sprogogleg.dk - CVR: 28633386