Fonologi

Fonologisk - udvikling

Barnets tilegnelse af sproglyde er en kompleks opgave. Barnet skal være i stand til at skelne mellem de forskellige sproglyde, lagre dem i hukommelsen og skal desuden kunne dele talen op i mindre enheder for at forstå, hvornår et ord begynder og slutter. 

Sproglyde er de lyde, ord er sammensat af, og på dansk er der forskel på, hvordan vi taler, og hvordan vi staver. I skriftsproget bruger vi bogstaver, men talesproget beskrives med sproglyde. Det betyder, at kat staves k-a-t, men i talesproget består ordet af sproglydene [k-a-d]. Fonologisk begynder ”hvem” med lyden /v/ og ”cykel” begynder med /s/.

De første konsonanter, barnet lærer, er almindeligvis /b/, /d/, /m/ og /n/.

De fleste børn erstatter ofte bestemte lyde med nogle andre. Eksempelvis erstattes /k/ typisk med /t/ og /g/ erstattes typisk med /d/, således ”ko” bliver til ”to” og ”gul” bliver til ”dul”.

Her følger flere eksempler på hyppige erstatninger og udeladelser hos børn.  Prøv engang at sige eksemplerne for dig selv og mærk, hvad tungen gør.

  • /k/ erstattes med /t/ - eksempel "kom" udtales "tom"
  • /g/ erstattes med /d/ - eksempel "gaffel" udtales "daffel"

Disse to erstatninger kaldes fronting, da det er bagtungelyde, der erstattes med fortungelyde.

En anden almindelig erstatning kaldes stopping, hvor en lang lyd erstattes med en kort:

  • /s/ erstattes med /d/ - eksempel "sol" udtales "dol".
  • /f/ erstattes med /b/ - eksempel "far" udtales "bar".
  • /r/ erstattes med /h/ eller udelades – "rive" bliver til "hive" eller "ive".

Når flere konsonanter forekommer sammen udelades den ene ofte – eksempel "slange" bliver til "lange", "spand" bliver til "band", "mælk" bliver til "mæl".

Fælles for disse erstatninger og udeladelser er, at de er en del af den normale udvikling hos børn indtil en vis alder.

Ikke så hyppige erstatninger er:

  • /t/ erstattes med /k/ - eksempel "to" udtales "ko".
  • /d/ erstattes med /g/ - ekse,pel "dame" udtales "game".

Denne proces er det modsatte af fronting og kaldes backing, da lyde flyttes bagud i munden.

De ikke så hyppige erstatninger kan være sværere for barnet at overvinde, men mange individuelle forhold gør sig gældende, når et barn har fonologiske udfordringer, der kræver en indsats.

Nogle erstatninger og udeladelser er en del af den normale tilegnelse af sproglydene, mens andre er atypiske. En logopæd kan afgøre, hvorvidt et barn følger den normale tilegnelse af lydene, om det er forsinket, eller om det har atypiske erstatninger, udeladelser eller andet.

Nogle børn kan allerede i 3-årsalderen udtale to konsonanter, efter hinanden som i ”plaster” eller ”gris”, men der er også en del børn, som først klarer det senere.  

Det er sjældent, at børn vanskeligheder med at producere vokalerne.

For under 1% af børn med fonologiske vanskeligheder er årsagen mundmotoriske vanskeligheder. Derfor er det sjældent, at det tjener noget formål at træne motorikken pga. forkert udtale, men børn kan sagtens synes disse aktiviteter er sjove. 

Et barnet, som udtaler ord forkert hører ikke selv, at det producerer ordet på en forkert måde, men hvis man eftersiger barnets forkerte udtale, vil det straks korrigere én. Derfor er det meget vigtigt, at forældre og andre voksne ikke bruger barnets udtalefejl for sjov, fordi et barn med udtalevanskeligheder netop i høj grad har brug for at høre lydene korrekte.

udtale-udvikling

Links

Materialer til download

Du skal logge ind for at se denne side

Privat

kr 49 /md
  • Til dig der er forælder, dagplejer eller privatpasningsordning.

Institution

kr 1449 /år
  • Til institutioner med mere end 10 børn samt skoler og biblioteker
  1. Medlemskab - Privat - 1 år
    Medlemskab - Privat - 1 år
    708,00 kr 566,40 kr
  1. Medlemskab - Institution for hele 2021
    Medlemskab - Institution for hele 2021
    1.245,00 kr 996,00 kr