Børn og skærme

Artikel: Børn og skærme

Af Sprog&Leg, Anne Lindhard

Indkulturering i skærmbrug

Kan du mon genkende disse scener?

En mor kører sit barn i dagtilbud, mens hun taler i sin håndfri mobiltelefon, og barnet sidder i sin autostol og kigger ud ad vinduet.
En far er ude at handle med sit barn, der sidder i indkøbsvognen og kigger på en skærm, mens far fylder varer i vognen.
En mor sidder ved et bord med sit barn. Med samme selvfølgelighed, som hun anretter mad til barnet, sætter hun en iPad op foran barnet, mens barnet spiser.
En far kommer gående med et barn i klapvogn, mens han taler i en mobil. Barnet kigger ud i luften.
En mor sidder i sofaen med sin telefon foran sig. Ved siden af sidder et barn og ser fjernsyn.
En far står og venter på bussen, mens han tjekker sin telefon. I klapvognen ved siden af ham sidder hans barn og ser op på ham.

Der er ingen særlig grund til, at netop far/mor er nævnt i disse situationer. Der kan også være mange grunde til, at skærmene spiller en rolle i dem, men uanset så vidner episoderne om en indkulturering, som i stigende grad præger vores samfund: skærmtilvænning.

Her kan du læse to eksempler på indkulturering

Hvem vænner børn til skærmbrug

Episoderne er ikke unikke, og de udspiller sig i de fleste familier, men hvordan påvirker den slags situationer barnet og dets udvikling? Det vil vi se lidt nærmere på herunder.

De nævnte episoder viser først og fremmest, hvordan vi voksne spiller en central rolle i børns omgang med skærme. På godt og ondt. Det er os voksne, der i travlhed eller mangel på overskud/inspiration/viden om, hvordan vi engagerer os i vores barn, vænner børnene til skærmbrug.

Børn er ikke naturligt disponeret for at interessere sig for en skærm. Og hvad mere interessant er: det er også ret usandsynligt, at de lærer noget af den. Faktisk har de meget lidt gavn af at bruge skærme. Det viser den nyeste forskning på området.

Forspildte øjeblikke af læring

Skærmen er blevet så central en del af livet for os voksne, at vi nærmest ser det som naturligt, at børn også bruger dem. Vi ænser ikke, at vi uforvarende snyder børn for vigtige læringsstunder, når vi selv har en skærm foran os eller giver én til barnet. Hver af de ovennævnte situationer er en forspildt interaktion, hvor den voksne kunne have givet barnet en oplevelse af samvær, nærvær og samhørighed.

Det, børnene primært lærer i disse situationer, er, at ventetid skal fordrives med passiv underholdning – og at skærmen er det mest interessante i den givne situation.

Hvad viser nyeste forskning

Så hvad ved vi egentlig om børn og deres skærmforbrug? Den helt korte version er:

Børn under 6 år har typisk ingen gavn at sidde med en skærm på noget tidspunkt. De forstår meget lidt, de lærer stort set intet, og de går glip af en masse samvær og læring.

Eftersom skærme kun i en begrænset årrække har været en så central del af vores dagligdag, som de er i dag, har der indtil de senere år manglet langtidsstudier af effekten af børns skærmbrug. Det har samtidig været svært at skille denne effekt fra andre forhold, der påvirker børns udvikling.

Det er der ved at blive ændret på, og der tegner sig et ret entydigt billede. De fleste nyere studier tyder nemlig på en fælles konklusion:

Børn lærer ikke specielt meget fra en skærm, og jo yngre barnet er, desto mindre gavn har det af skærmtid.

Anbefalinger om begrænsning af skærmtid

Denne konklusion fået flere centrale myndigheder – bl.a. WHO og AAP (American Academy of Pediatrics) – til at udarbejde anbefalinger for, hvor længe børn bør være engageret i skærmtid. Og disse anbefalinger vil nok overraske mange, især velmenende, kærlige forældre.

Anbefalingerne lyder nemlig på INGEN skærmtid til børn, før de er ml. 18-24 mdr. (udover evt. video chats, hvor voksne deltager og guider) og max. 1 time om dagen for børn ml. 2-5 år. Og det gælder alle former for skærme samlet set, dvs. både mobiltid, iPad og tv.

Skærme påvirker børns udvikling

Et af de studier, der har ansporet disse anbefalinger, er fra University of Calgary i 2019 med deltagelse af 2441 mødre og børn.

Her viste undersøgelser nemlig, at jo mere tid om ugen et barn mellem 24-36 måneder tilbragte foran skærmen, desto dårligere responderede barnet på test, der undersøgte adfærd, kognition og sociale kompetencer. (Det modsatte gjorde sig ikke gældende – altså at negativ udvikling førte til mere skærmtid.)

Her er nogle af årsagerne til, at skærmtid har en potentiel negativ effekt på små børns udvikling:

Skærmtid tager tid fra de ansigt-ansigt interaktioner med forældre og voksne, hvor børn lærer mest
Selv om en person på en skærm laver det samme som en person i virkeligheden, så lærer børn mest fra den virkelige person – især hvis de er under 2 år.
Indtil de er omkring tre år, kan børn tilsyneladende ikke forbinde det, de ser på skærmen med noget, der er relevant for det virkelige liv.
Små børn finder endda video chat forvirrende, med mindre der er en voksen til stede der kan guide dem
Børn i alderen 3-5 år kan lære en lille smule fra TV, hvis det går langsomt. (Udsatte børn ser ud til at have mere gavn af det end børn fra ressourcestærke familier … sikkert fordi de her får mere, end de ellers ville gøre)
Børn lærer primært af skærmtid, hvis forældrene deltager og forklarer det, der sker på skærmen.
Skærmtid kan have negativ indflydelse på børns fysiske aktiviteter, søvn og spisevaner
Skærmtid er tid tabt, hvor barnet kunne øve sig på at tilegne sig evner, der er vigtige for deres udvikling – både fysiske, kognitive og sproglige.
Overdreven skærmtid kan tilsidesætte udforskende aktiviteter og samtaler mellem børn og forældre.
Børn ml. 6-12 mdr., der ser skærm om aftenen, vil have en tendens til kortere nattesøvn.
Større børn, der ser meget tv scorer dårligere i læsetest og udviser i højere grad opmærksomhedsforstyrrelser.

Skærmbrug og sproglig udvikling

Hvis vi så ser nærmere på det område, som er vores primære fokus, nemlig sprog, så er der nu viden, der på tilsvarende vis påviser potentielle negative konsekvenser af skærmbrug hos små børn.

Et studie fra 2018 fra amerikanske ”National Institute of Health” indikerer, at børn der tilbringer mere end 2 timer om dagen ved en skærm scorer dårligere i test af sprog og tænkning, og at længerevarende skærmtid fører til fysiologiske ændringer i hjernebarken, dvs. gør den tyndere, hvilket svækker kritisk tænkning og fornuft.

Vi kan samtidig formode, at skærmtid indsnævrer børns interesseområder og begrænser deres adgang til andre måder at udforske og lære på.

Børn lærer sprog af voksne

Børn lærer sprog ved at tale, interagere og lege med voksne, og de lærer at kommunikere ved at interagere med andre gennem dialog/turtagning, der involverer ansigtsudtryk og respons på den andens signaler.

Hvis børn bruger deres tid på en skærm, når de ellers kunne være engageret i deres omverden, så kan det påvirke deres evne til at lære fra omverden – samt den måde, der omgås andre og deres sprog.

Det betyder faktisk også, at den tid vi som voksne bruger på en skærm, mens vi er sammen med børn, også tager vigtige læringsøjeblikke fra barnet.

Anbefalingerne fra WHO:

10-18 mdr.
Undgå skærmtid ud over måske video chats med familie.

18-24 mdr.
Vælg programmer af høj kvalitet og se det sammen med barnet for at hjælpe dem med at forstå, hvad de ser.

2-5 år
Begræns skærmtid til højst 1 time om dagen – igen programmer med lærerigt indhold og sammen med forældre.

6-12 år
Sæt faste rammer for skærmtid og sikr at medieforbruget ikke tager tid fra søvn, fysisk aktivitet og andre sunde aktiviteter.

Kilde: American Psychological Association, WHO

Digital sut
Som eksemplerne her i starten viste, så vil vi sikkert finde én overvejende tendens nemlig: egne (dårlige) vaner. Vi overfører ganske enkelt vores egne skærmvaner til børnene - både direkte gennem aktivt at tilbyde dem skærmtid, og indirekte gennem vores egen adfærd.

Studierne herover viste dernæst også, at forældre ofte begrunder – eller undskylder – skærmtid med mangel på ideer til at beskæftige barnet, travlhed, udmattelse og dårligt vejr. Nogle forældre nævnte også, at de brugte skærmene som en ”digital sut” til at berolige et barn, der var følelsesmæssigt oprevet.

Det er naturligvis en kærlig intention, men hvis vi bruger skærme til at trøste eller berolige børn i svære situationer, vil det fratage dem muligheden for at lære mere hensigtsmæssige måder at løse problemer på.

Social slagside i skærmbrug - også positiv
Studierne pegede samtidig på en social slagside i skærmbrug, for der er en tendens til, at børn i ressourcesvage familier tilbringer mere alenetid med skærme end børn i ressourcestærke familier. Dog skal det tilføjes, at disse børn muligvis i kraft af skærme vil lære lidt mere, end de ellers ville gøre.

Tips til forældre:

1 – Vær sammen med barnet om skærmbrug (så ofte som muligt)*

2 – Vælg medier, apps og programmer med med omhu

3 – Undgå skærm ved spisetider, sengetid og familietid

4 – Begræns dit eget skærmforbrug (børn imiterer)

5 – Prioriter søvn, sund mad og motion før skærm

* Jo mere forældre taler med førskolebørn, mens de ser TV, desto mere nysgerrige er børnene, når de starter i skolen. Hent også tips til at styrke børns nysgerrighed som download her til højre på siden.

Find en god balance
Betyder det så, at børn aldrig må få en skærm i hænderne? Nej, men det betyder, at vi skal være utroligt bevidste om, hvornår, hvor længe og hvad, der er på skærmen … og hvordan vi selv engagerer os i deres skærmtid.

Hvis børn endelig skal være foran en skærm, så skal forældrene deltage og støtte dem i at forstå hvad de ser – og det er bedst med et kort, lærerigt tv-program end en app på en telefon eller en iPad.

Samtidig skal vi være meget bevidste om, hvordan vores egen adfærd med skærmene. For børn gør ikke det, vi siger … men det vi gør.

Vores råd med sprog i tankerne:

Hvis du mangler inspiration til at erstatte skærmtid med sprogtid, så kan du med fordel gøre dette:

Læs/kig i bøger med dit barn
Leg med dit barn - lad barnet bestemme legen
Inddrag dit barn i hverdagens rutiner og gøremål (indkøb, vasketøj, madlavning) - gerne fra det kan sidde selv
Sæt ord på de oplevelser og handlinger, der foregår omkring barnet
Tag "ture" med dit barn, hvor I skiftes til gøre/sige noget og vente på den anden (fx sige lyde, sætte klodser op, samtale, etc.)
Tal om den mad, I spiser til måltiderne, og om det, I har oplevet
Syng godnatsange og læs godnathistorier inden sengetid
Når dit barn er frustreret, vred eller ked af det, så giv tid, vis omsorg og forståelse og sæt ord på barnets følelser
Følg dit barns nysgerrighed og interesse

Artikel: Børn og skærme

Anbefalingerne fra WHO:

Tips til forældre:

Links/kilder

Materialer til download

Privat

Institution