Eksempler - skærme
- Forsiden
- Om os
- Artikler
- Vidensartikler
- Børn og skærme
- Eksempler - skærme
Anekdoter om skærmbrug
Herunder er der to anekdotiske eksempler på forældre, der i bedste mening tilbyder skærme til deres børn. Begge episoder er noget, som vi, her i Sprog&leg, ved et tilfælde har overværet.
En far sidder på en bænk i Tivoli med sin datter på omkring to år i en klapvogn foran sig. De venter på nogen, men der er ingen drama – pigen er tydeligvis tryg og i godt humør.
Nu finder faren sin mobil frem og begynder at scrolle på youtube. ”Skal vi finde noget, du kan se!?” siger han blidt til datteren. Han finder det, han søger, og rækker sin datter mobilen.
Pigen tager den og sidder nu nogle minutter og stirrer ned i skærmen, men mister så interessen. Hun begynder at trykke på skærmen og lege med mobilen. Faren griber ind et par gange og guider hende tilbage til videoen og til at sidde stille og kigge. Til sidst bliver pigen så urolig, at far er nødt til at tage hende op på skødet for at fortsætte sine bestræbelser på at få datteren til at kigge på skærmen.
Nu vrider og vender pigen sig på sin fars skød, mens far med møje og besvær forsøger at få hende til at fokusere på telefonen. Hun laver brokkelyder og kigger alle andre steder hen. Han forsøger febrilsk at holde hende, mens han scroller og siger med voksende desperation i stemme: ”Skal vi så kigge på det her?”
Han begynder at snakke om det, der sker på skærmen … og pigen falder lidt til ro og lytter med, trykker lidt på skærmen, indtil hun igen mister interessen og kæmper for at komme fri. Sådan fortsætte situationen, indtil mor dukker op, og ventetiden er forbi.
Hvad skete der her?
Faren havde den bedste intention. Han forsøgte at få en ventetid til at gå for sin datter – på den måde han selv er blevet vant til at fordrive ventetid. Men han ænsede ikke, at det var hans eget behov, ikke sin datters, han tilgodeså.
Pigen viste med al tydelighed, at hun ikke var interesseret i skærmen, og hendes reaktion er understøttet af den forskning, der findes på området: Børn er ikke naturligt disponeret for at interessere sig for en skærm. Og hvad mere interessant er … det er også ret usandsynligt, at de lærer noget af den.
Hvad kunne far have gjort?
I stedet for skærmen kunne far have siddet og kigget på de forbipasserende mennesker med sin datter. Han kunne have snakket om lydene, lyset, børn med balloner og candy floss og voksne med dampende kopper gløgg. Han kunne have fulgt sin datters naturlige interesse og nysgerrighed og sat ord på det, der fangede hendes opmærksomhed.
Så var ventetiden blevet til en både hyggelig og lærerig stund for dem begge.
En familie sidder i cafeteriet på færgen mellem Aarhus og Odden. Der er hentet mad og drikkevarer, og mor gør effektivt måltidet klar til sin datter på omkring 2 år. Hun skærer frugt og mad ud og stikker sugerør i juicebrikken.
Herefter finder hun sin mobil frem og sætter den i position foran datteren med fuldstændig samme selvfølgelighed, som hun havde klargjort de andre dele af måltidet.
Hvad skete der her?
Vi kan kun gætte på intentionen, men sikkert for at sikre madro og få datteren til at spise uden brok. Og læringen for barnet? At spisetid er lig med underholdningstid.
Hvad kunne mor have gjort?
I stedet for skærmen kunne mor have spist sammen med sin datter og snakket om, hvad der var på tallerkenen, så spisestunden blev en fælles hyggestund.
Links/kilder
What do we really know about kids and screens?
What Does Too Much Screen Time Do to Children’s Brains?
Can talking to young children during TV time buffer screen time effects on development?
Skærme stjæler fokus og nærvær
Vi er blinde for hvordan det digitale påvirker børn og unges trivsel
Norske børn under to år bør holdes helt væk fra skærmen (maj 2022)
- Sprog, samlinger og den røde tråd
- Fra sprog til læsning
- Børn og skærme
- Spil og sprog
- Derfor skal vi læse eventyr for børn
- Syng for sprogets skyld
- Overgange - den første er den største
- Forælder-faktoren
- Kommunikation, Corona og udeliv
- Hvad skal vi med håndskriften?
- Børneyoga, leg og sprog
- Kvalitet i samtalen styrker sproget
- Lær sprog og elsk det
- Højtlæsning og mental robusthed
- Rutiner er gode sprogstunder
- Skadelig læring i vuggestuen
- Sprogvurdering ... og hvad så?
- Leg eller læring - behøver vi at vælge?