Fra sprog til læsning

Fra tidligt sprog til senere læsning

Hvilke faktorer baner vej for stærke læsefærdigheder i skolen?

Artikel af Fabio Trecca, Seniorforsker, Ph.d., TrygFondens Børneforskningscenter
v/ Aarhus Universitet 

Sprogfærdigheder i børns første leveår forudsiger sprog- og læsefærdigheder i skolen. Men hvor tidligt kan man egentligt forudsige disse senere forskelle, og hvilke faktorer kan forklare dem? Dette har vi undersøgt i et nyt langsgående studie af 450 børn i alderen 0–8 år fra Odense Børnekohorten(link her til højre).

Vi har indsamlet forældrerapporterede data over disse børns udvikling af ordforråd og grammatik i alderen 12–30 måneder og koblet det til deres sprogvurderingsscorer ved 3 år og deres scorer i de nationale test i læsning i 2. klasse. Derudover har vi indsamlet oplysninger om familiebaggrund og hjemmelæringsmiljø.

Disse omfattende data har givet os mulighed for at ...

•  1 - beskrive nogle generelle “sprogudviklingsprofiler” for danske småbørn
•  2 - undersøge om disse profiler forudsiger sproglige færdigheder helt op til 2. klasse
•  3 - forstå hvilke børne- og forældrefaktorer, der kan forklare forskellene mellem profilerne

Ved hjælp af statistiske modeller har vi identificeret fire prototypiske sprogudviklingsprofiler i alderen 12-30 måneder.

Nogle børn (ca. 20%) har en meget hurtig udvikling helt fra starten, andre (ca. 30%) lærer langsomt i starten men tager derefter fart, andre igen (ca. 30%) har en generelt langsommere udvikling, og de sidste (ca. 20%) har mere eller mindre vedvarende forsinkelser.

Vores studie viser at de børn, som følger de hurtige udviklingsprofiler, får højere scorer i den 3-årige sprogvurdering. Men det væsentligste resultat er nok, at disse tidlige mønstre stadig gør sig gældende i 8-års alderen: De børn, der har svage sprogfærdigheder i vuggestuen, ligger nemlig også i den lave ende i de nationale test i læsning i 2. klasse.

Få børnerelaterede faktorer forklarer disse tidlige forskelle i udviklingshastighed. Fx er piger overrepræsenterede i den hurtigste udviklingsprofil, og drenge i den laveste. Tidlig vs. sen opståen af pludren er også en vigtig faktor.

Forældrefaktorer såsom uddannelse, beskæftigelse og indvandrestatus forklarer ingen forskelle (dog er vores befolkningssnit relativt ensartet hvad angår socioøkonomiske faktorer), og forældrenes viden om børns udvikling er heller ikke associeret med udviklingshastighed: Alle forældre ved, at det er vigtigt bl.a. at tale med og læse højt for barnet.

De mest markante effekter skyldes til gengæld barnets sprog- og læringsmiljø i hjemmet. Jo hyppigere forekomst af aktiviteter såsom højtlæsning, leg med rim og remser, og sang i hjemmet, jo større er barnets chancer for at følge de hurtigere sprogudviklingsprofiler og dermed blive gode læsere. De børn, som har mange børnebøger i hjemmet, og som oftere tager initiativ til højtlæsning i hjemmet, falder også som regel i de hurtige udviklingsprofiler.

Resultaterne tyder på at det, som forældre gør derhjemme—en såkaldt medgørlig faktor, altså en faktor, der kan påvirkes gennem målrettede indsatser—kan have større betydning for sprog- og læseudvikling end mere fastlagte faktorer såsom familiebaggrund.