Kommunikation, Corona og udeliv

Kommunikation, Corona og udeliv (artikel)

Af Trine Bluhme

Flere børnehaver oplever, at deres børn scorer lavere i Kommunikative kompetencer. Det kan skyldes ændret praksis under Corona. 

Dagligdagen i børnehaver har i coronatiden været kendetegnet ved en ændret hverdag. Samtidig har nogle børnehaver oplevet, at børnenes profiler i sprogvurdering 3-6 har ændret sig, når man ser på det overordnede billede. Det har vist sig i de pågældende børnehaver, at scorerne i delprøven Kommunikative strategier er blevet lavere sammenlignet med tiden før marts 2020.


Lavere scorer i Kommunikative strategier 

Kommunikative strategier vurderes ved, at pædagogerne forholder sig til en række udsagn om barnets brug af sprog i hverdagssituationer. Udsagnene omhandler, hvordan barnet interagerer med andre, om det tager kommunikative initiativer, responderer på andres henvendelser, forstår de grundlæggende principper for samtale, kan fortælle sammenhængende mm.

Ændringen i scoren for Kommunikative strategier har givet anledning til refleksion dels over årsagen til denne forandring, og dels hvad de lavere scorer kalder på i det pædagogiske arbejde.


Færre gode samtaler i udelivet

Når vi skal se på, hvilke af de seneste forandringer i hverdagen, der har indflydelse på sprogmiljøet, er det særligt den meget udendørstid, der springer i øjnene. Udeliv fører rigtig meget godt med sig, men i forhold til sprogmiljøet er der nogle opmærksomhedspunkter.

Når en børnehavegruppe er udenfor, fordeler børnene sig typisk på et stort område, hvor børnene leger selv. De strukturerede og planlagte aktiviteter fylder i mange børnehaver mindre, og hverdagsrutinerne foregår også anderledes. Det kan betyde, at der er mindre dialog mellem børn og voksne.

En af årsagerne til de lave scorer i Kommunikative strategier kan således skyldes, at børnene ganske enkelt ikke har haft så mange muligheder for at have gode hverdagssamtaler med voksne, da mængden og kvaliteten af interaktioner mellem børn og voksne er faldet.  Børnene får ikke øvet sig i samtaler, og derved scorer de lavere i Sprogvurdering 3-6.


Mindre tid til at observere sproget

En anden årsag kan være, at udelivet betyder, at de voksne ikke oplever, hvad børnene sprogligt formår, da udendørsaktiviteterne i mindre omfang lægger op til sproglige udvekslinger, og derfor kommer de voksne til at undervurdere børnenes sproglige kompetencer.

Begge årsager kalder på ændringer i læringsmiljøet, der lægger op til mere samtale mellem børn og voksne. Nogle af de børn, der er risiko for at have udfordringer med de kommunikative strategier, opsøger måske kun de voksne i et lille omfang, og dem skal man være særligt opmærksom på at opsøge og involvere i aktiviteter og dialoger.

Forslag til aktiviteter, der kan styrke sprogmiljøet udendørs

  • Lad de voksne fordele sig ud over hele området og derved være tæt på børnene.

  • Opdel børnene i mindre grupper ved spisning og andre rutinesituationer, og gennemfør forskellige aktiviteter med små grupper af børn.

  • Gå med i børnenes lege og tag også selv initiativer til lege som fx hulebygning, cykelbaner, Alle mine kyllinger, Svingfigur, Ståtrold mm.

Her til højre på siden kan du hente et skema, som I kan bruge til at holde lidt øje med, om I kommer omkring alle børnene i løbet af en dag. Det kan downloades både til print og som skrivbar PDF.

Læs også mere om Kommunikation her

januar-kommunikation-trineB
trine-bluhme2

Om Trine Bluhme

Trine er tale-hørekonsulent i Syddjurs Kommune og har adskillige års logopædisk erfaring. Trine har derudover bred erfaring med undervisning af pædagoger og lærere, afholdelse af kurser, censorarbejde, som projektdeltager i forskning mm. Alt sammen omhandlende sprogtilegnelse og sprogmiljøer i dagtilbud og skole.

Trine er Master i Sprogtilegnelse fra SDU har en Diplomuddannelse i Specialpædagogik og en læreruddannelse. Hun er certificeret formidler af “Sprog i samspil” og “To skal der til” fra The Hanen Centre.