Artikel: Kvalitet i samtalen styrker sprogtilegnelsen
Af Anne Lindhard
Der er blevet talt meget om den såkaldte ”30 millioner ord"-kløft. Det er den anslåede forskel på det antal ord, et barn hører i sine første fire år, afhængig af hvilket sprogmiljø, det vokser op i - om familien er ressourcestærk eller ressourcesvag. Et svimlende tal, som både fagpersonale og forældre naturligvis bør være opmærksomme på.
Der er i de sidste par år blevet rejst tvivl om, hvorvidt tallet er helt så stort, da metoden bag den oprindelige undersøgelse er blevet draget i tvivl, men det ændrer ikke på, at der er en forskel på den sproglige ballast børn får med sig hjemmefra. Derfor er det vigtigere at fokusere på, hvordan vi kan udligne forskellene.
Amerikanske undersøgelser viser, at det ikke er nok bare at udsætte børn med et svagt ordforråd for flere ord. Det er nemlig ikke antallet af ord, men derimod kvaliteten af samtalen mellem barn og voksen, der gør den store forskel. Faktisk viser forskningen, at samtalekvaliteten er den vigtigste enkeltstående indikator for, hvor veludviklet et sprog vi finder hos 3-årige børn.
Hvordan vi kan tale med barnet Så hvad vil det sige, at der er kvalitet i samtalen – og hvordan styrker vi den? Det gør vi blandt andet ved at være bevidste om, hvordan vi taler med barnet, og hvad vi taler om:
Tal om de ting, der optager barnet, og som giver mening for det (”Ja, den rangle lyder sjovt.”)
Tal om fælles oplevelser, ting og ritualer – hjælp barnet med at sætte ord på erfaringerne (”Nu spiser vi morgenmad – her er din kop, og her er min kop.”)
Tal i hele sætninger og flydende dialog– tal med barnet, i stedet for til barnet (”Er du tørstig? Jeg har lidt vand til dig her.”)
Gentag barnets vendinger og bekræft det i dets udsagn (”Ja, det er en traktor!”)
Tal med barnet fra det er helt spæd– og spejl også gerne dets pludren (”Nu skal vi ind og skifte din ble”)
Og måske skal vi som fagpersoner slet ikke tale om ”ordkløfter”, da det helt automatisk leder tankerne hen på en kvantitativ forskel, som vi vil være tilbøjelige til at udligne kvantitativt, dvs. ved at fylde flere ord på barnet.
Det er snarere mere konstruktivt at tale om et ”samtaleunderskud”, så vi får fokus på at styrke kvaliteten af det sprog, barnet møder i sine første leveår.
