Spil og sprog
Spil mig glad ... og fuld af sprog
Artikel af Anne Lindhard
Mine børns farfar havde et motto – ét ud af mange skal det siges – men dette kommer prompte, hver gang lejligheden bød sig: ”Spil mig glad”. Og når vi besøgte farmor og farfar, så blev der spillet … især kort, men også ludo, vendespil, billedlotteri og mange andre. Mens ungerne var helt små, kunne farfar blive blødsøden og finde på at holde lidt igen, så de fik lov at opleve vinderens triumf … men da de blev større måtte farfar være oppe på dupperne for ikke at få bank.
Spil er en fantastisk måde at være sammen på for både børn og voksne – og børn skal ikke være særligt gamle, før de selv kommer slæbende med kort og æsker til alle, der gider være med. Måske mærker de, at vi voksne ofte selv bliver grebet af stemningen og virkelig er tilstede, når vi spiller spil. Det bedste er, at helt uden skjulte motiver, så er spil en fantastisk læringsaktivitet, ikke mindst for sproget.
Et vendespil i stof med plastiklommer giver mulighed
for utallige variationer, der kan tilpasses både temaer
og historier.
Brikkerne er skønne at røre ved, holdbare og lette at vende for små fingre. Find det under materialer nederst på siden.
Det er ikke mindst hukommelsen, der får et boost, når vi spiller spil. Og hukommelse er en vigtig forudsætning for at kunne tilegne sig sprog. Men udover hukommelsen kommer stort set alle de sproglige områder, vi arbejder med, når vi vil stimulere børns sprogtilegnelse, også i spil:
- Ordforråd: De redskaber (brikker, terninger, stik, mm.), handlinger (vinde, tabe, slå, osv..) og illustrationer (på plade og brikker), der indgår i spil, giver masser af nye ord i forrådet. Som voksne kan vi gentage og sætte ord på alt, hvad vi ser og gør, mens vi spiller.
Læs mere om ordforråd - Sætningsopbygning: Når vi formulerer sætninger, der beskriver spillet og dets gang, hører børn, hvordan sproget hænger sammen, på en naturlig måde. Vi kan med fordel variere beskrivelserne og fx udskifte ord som dreng/pige/cykel/hus med han/hun/den/det, så de personlige stedord kommer i spil.
Læs mere om sætningsopbygning - Sprogforståelse: Spil sætter mange ord på handlinger, og derved får børnene en bedre forståelse for, hvordan ord og omverden hænger sammen.
Læs mere om sprogforståelse - Sproglig bevidsthed: Vi kan gennem spil øge børns bevidsthed om, at sprog bl.a. består af ord/symboler (tal, bogstaver) og sproglige handlinger (forklare, fortælle, beskrive, ...).
- Kommunikation: Spil er en social aktivitet, der inviterer os til at snakke sammen og være sammen om et fælles tredje.
Læs mere om kommunikation - Opmærksomhed: At spille spil styrker børns opmærksomhed og fokus, fordi det kræver, at man følger med i spillets gang.
Læs mere om opmærksomhed - Turtagning: Når vi skiftes til at slå, lærer børn at tage og vente på deres tur. Det er en vigtig kompetence i sprog/samtale.
- Hukommelse: De fleste spil appellerer til, at du kan huske både reglerne og det, der skete sidste runde eller for sidste spiller. Det styrker børns hukommelse og fokus.
- Talforståelse: I spil tæller vi prikker på en terning, antal vundne stik, felter vi skal hoppe, omgange til vores egen tur, mm. Det giver børn forståelse for, hvad tal er og gør.
Læs mere om tidlig numeracy - Skriftsprog: Når vi viser børn, at vi læser reglerne op, får de oplevelsen af, at skrift har indflydelse på den sammenhæng, de indgår i. Vi kan også lade skriften (tal, bogstaver, ord) indgå i spillet som naturligt supplement til billeder og tale.
Læs mere om tidlig literacy
En lommeterning, ordkort og en bunke duplo-klodser kan blive til et sjovt spil, der har fokus på regnbuens. Spillet kan varieres i sværhedsgrad alt efter børnenes alder og kunnen.
Download en spillevejledning her til højre på siden.
Mange dagtilbud arbejder ud fra læreplanstemaerne, og I skal ikke snydes for lidt inspiration til, hvordan I kan inddrage spil i læreplanerne. Sproget er vi kommet omkring herover, så her kommer:
- Krop og bevægelse: Børn træner finmotorik, når de slår med terninger og flytter brikker. Nogle spil kan endda handle om kroppen eller inddrage bevægelse.
- Personlige kompetencer: Børn øver sig i at vinde og tabe - og lærer de følelser, der følger med, bedre at kende.
- Sociale kompetencer: At indgå i et spil er en direkte øvelse i at indgå i en krævende social sammenhæng med fastsatte rammer.
- Kulturelle udtryksformer: Spil er ofte kulturbærende, for vi spiller de samme spil som vores forældre, og vi kan genkende vores egne spil i andre kulturers spil eller lære nye herfra.
Og hvis man vil have naturen i spil ;-) ... så findes der masser af spil, der kan eller skal spilles udendørs for ikke at tale om dem, der har naturen som tema.
Hvad med fx at finde 20 flade sten på en skovtur, male figurer og farver på den ene side og bruge dem til vendespil. Eller tegn et kryds og bolle bræt med kridt på legepladsen og brug sten og grene som brikker. For de lidt større børn kan man spille ludo og skak, hvor brikkerne er spillerne selv. Det kræver lidt forarbejde, men det er sjovt.
Spil er en fantastisk aktivitet - både i sige selv og som supplement til et tema eller en historie, som I ellers er i gang med. Herunder har vi samlet en række klassiske spil og fortæller lidt om det, de kan …
Spil til alle aldre ...
Start med helt simple puslespil, vendespil og billedlotteri til de yngste - sæt så mange ord på som muligt, mens I spiller. Spil kun så længe, børnene er interesseret.
I børnehavealderen kan I begynde at have mere fokus på turtagning, opmærksomhed og hukommelse med spil som Vildkatten og andre brætspil. Vælg gerne spil som omhandler noget, børnene i forvejen er optaget af. Fortsæt med at sætte mange ord og sætninger på spillet.
Når skolealderen nærmer sig, kan spillene blive mere udfordrende. I kan øve jer i at spille længerevarende spil helt til ende og spille flere ad gange, så man skal vente længere på sin tur. I kan snakke om, hvordan man er en god vinder/taber.
Børn i indskolingen kan begynde at spille mere udfordrende regel- og sprogtunge spil som yatzy, femhundrede, stratego og skak.
