Kommunikation

Fra det øjeblik, et spædbarn åbner sine øjne, er det – såfremt det er i normal udvikling – opsat på at komme i kontakt med sin omverden, først og fremmest sine nære voksne. Øjenkontakt og gråd er barnets indledende strategier for at kommunikere.

Siden begynder barnet at pludre og gestikulere som før-sproglige anslag til kommunikation, og senere vil barnet begynde at pege og sige lyde for at henlede vores opmærksomhed på noget, det er optaget af eller nysgerrig på.

Alt dette sker, inden barnet siger sit første ord.

At kunne kommunikere kræver, udover et fælles sprog, også evnen til at fastholde opmærksomheden på noget, man er fælles om (det fælles tredje), dvs. at kunne indgå i fælles opmærksomhed. Det kræver også, at man kan både tale og lytte på rette tidspunkter og vente på sin tur (turtagning).

Læs mere om fælles opmærksomhed

Læs mere om pludren 

Læs mere om gestik og fagter

Det sagte og det usagte

Når børn tilegner sig sprog, handler det altså ikke kun om ord, udtale og forståelse af ordenes betydning. Det handler bl.a. også om, hvordan man holder en passende øjenkontakt, hvordan man aflæser kropssprog og skjulte betydninger, og hvordan man starter, opretholder og afslutter en samtale med et andet menneske. Disse sproglige færdigheder kan betragtes som barnets kommunikative kompetencer.

Når vi bruger sprog til at kommunikere, er vi samtidig i høj grad optagede af, hvad hensigten er med det, der bliver sagt. Det betyder, at vi hele tiden må forsøge at tilpasse og forstå sproget i relation til den situation, vi er i. Det kaldes pragmatik.

Når det talte (verbale) sprog kommer til, bliver barnet mere og mere afhængig af et stadigt voksende ordforråd og en mere og mere abstrakt sprogforståelse for at kunne kommunikere med andre. Det skal også lære at forstå alle de non-verbale signaler, dvs. mimik, kropsprog og fagter, som supplerer eller nogle gange erstatter det verbale sprog.

Læs mere om Ordforråd

Læs mere om Sprogforståelse 

Sproglig bevidsthed

Endelig skal barnet – for at kunne lære at kommunikere bedst muligt – udvikle sin sproglige bevidsthed til at omfatte fænomener som indforstået tale, ironi, vittigheder samt stemmeleje og intonation og kunne afstemme dets sprogbrug efter situationen.

Vejen fra opmærksomhed til kommunikation og samspil kan betragtes som en stige, som vi skal hjælpe barnet op ad. Vi kan ikke springe nogen af trinene over. For at støtte barnets udvikling skal vi derfor hjælpe barnet til først at kunne tage tur og indgå i fælles opmærksomhed, for derefter at kunne deltage i en aktivitet og til sidst kunne bidrage aktivt i samspillet.

Læs mere om Sproglig bevidsthed

Turtagning, samtale og sprogtilegnelse

Helt centralt for vores kommunikative kompetencer og evnen til at føre en samtale er evnen til at kunne skiftevis lytte og tale ... og det kræver en forståelse af "din tur - min tur"-princippet. Det vi kalder "vippeture".

Netop derfor sker den mest betydningsfulde stimulering af børns sprog gennem samtaler med voksne. Samtalerne behøver ikke altid at have mange ord - det er øvelsen i at vente, lytte og respondere, der er væsentlig. Det er det, vi forstår ved turtagning.

Læs mere om turtagning i praksis i artiklen "Så vigtig er turtagning" fra The Hanen Centre, som Sprog&Leg har fået lov at oversætte. Den kan downloades her til højre på siden.

Den gængse anbefaling er, at man som voksen tilstræber min. 5 turtagninger med barnet - dvs 5 "vippeture" mellem din tur og min tur.

Læs også artiklen "Kør sproget ind i med rutinen"

Barnets kommunikationsstil

             Kilde: Sprog i samspil (2014)

Som voksen kan det nogle gange være lettere at indgå i samspil med børn, der har en social kommunikationsstil, så derfor kan det være godt at være opmærksomme på, at vi får taget initiativ til samspil med de børn, der er mere tilbageholdende i deres kommunikation.

Læs også om ...

Sproglige udfordringer - kommunikation