Lydlig opmærksomhed

Lydlig opmærksomhed eller lydlige kompetencer henviser til barnets evne til at skelne sproglyde. Vi kalder det også fonologisk bevidsthed.

Lydlig opmærksomhed har ikke noget med udtale at gøre, men drejer sig udelukkende om evnen til at kende forskel på sprogets forskellige lyde og forstå deres sammenhæng. Udtalen kan dog være påvirket, hvis et barn har udfordringer med lydlig opmærksomhed.

Lydlig opmærksomhed – og herunder det at kunne rime og opdele ord – er en af flere væsentlige forudsætninger væsentlig forudsætning for barnets senere læseudvikling.

Det er grunden til, at vi kigger på disse to kompetencer i sprogvurderingen, selvom det ikke umiddelbart er færdigheder, der har direkte indflydelse på barnets trivsel i børnehaven.

Udvikling af lydlig opmærksomhed

Forudsætningen for lydlig opmærksomhed er evnen til at høre og lytte. I takt med, at et barn udvikler lydlig opmærksomhed, begynder det at kunne skelne ord som enheder, der er forskellige fra hinanden og kan kombineres på utallige måder. Dvs. at ”morersød” bliver til ”mor – er – sød” og kan varieres med ”far – er – sød”. Siden vil barnet også kunne identificere stavelser/bogstavlyde i de enkelte ord og sætte ord sammen til nye ord.

Da ord/sproglyde ofte gentages og udtales mere tydeligt i rim og remser end i spontan tale, er rimord centrale i udviklingen af lydlig opmærksomhed. De stimulerer børnenes auditive hukommelse samt deres fornemmelse for sprogmelodi, sprogrytme og betoning. Vigtigheden af at kunne adskille sprogets lyde og opdele ord bliver derimod først rigtig tydelig, når barnet skal lære at læse og stave.

Når et barn udvikler sin lydlige opmærksomhed vil det gå fra at være opmærksomt på sprogets indhold (betydning), til også at opfatte, at sprogets har en form (lyd). Det betyder, at i barnets sproglige bevidsthed er en ”kat” ikke længere kun er et dyr, man kan se og røre, men også et ord, der har én stavelse, starter med ”k” ligesom ”Kasper” og rimer på hat.