Lydlig opmærksomhed eller lydlige kompetencer henviser til barnets evne til at skelne sproglyde. Vi kalder det også fonologisk bevidsthed.
Lydlig opmærksomhed har ikke noget med udtale at gøre, men drejer sig udelukkende om evnen til at kende forskel på sprogets forskellige lyde og forstå deres sammenhæng. Udtalen kan dog være påvirket, hvis et barn har udfordringer med lydlig opmærksomhed.
Lydlig opmærksomhed – og herunder det at kunne rime og opdele ord – er en af flere væsentlige forudsætninger væsentlig forudsætning for barnets senere læseudvikling.
Det er grunden til, at vi kigger på disse to kompetencer i sprogvurderingen, selvom det ikke umiddelbart er færdigheder, der har direkte indflydelse på barnets trivsel i børnehaven.
Udvikling af lydlig opmærksomhed
Forudsætningen for lydlig opmærksomhed er evnen til at høre og lytte. I takt med, at et barn udvikler lydlig opmærksomhed, begynder det at kunne skelne ord som enheder, der er forskellige fra hinanden og kan kombineres på utallige måder. Dvs. at ”morersød” bliver til ”mor – er – sød” og kan varieres med ”far – er – sød”. Siden vil barnet også kunne identificere stavelser/bogstavlyde i de enkelte ord og sætte ord sammen til nye ord.
Da ord/sproglyde ofte gentages og udtales mere tydeligt i rim og remser end i spontan tale, er rimord centrale i udviklingen af lydlig opmærksomhed. De stimulerer børnenes auditive hukommelse samt deres fornemmelse for sprogmelodi, sprogrytme og betoning. Vigtigheden af at kunne adskille sprogets lyde og opdele ord bliver derimod først rigtig tydelig, når barnet skal lære at læse og stave.
Når et barn udvikler sin lydlige opmærksomhed vil det gå fra at være opmærksomt på sprogets indhold (betydning), til også at opfatte, at sprogets har en form (lyd). Det betyder, at i barnets sproglige bevidsthed er en ”kat” ikke længere kun er et dyr, man kan se og røre, men også et ord, der har én stavelse, starter med ”k” ligesom ”Kasper” og rimer på hat.
I lydlig opmærksomhed udvikler barnet sin sproglige bevidsthed sig ved at gå fra opmærksomhed på sprogets indhold (betydning) til sprogets form (lyd).
Fra indhold til form
At kunne rime er et centralt element i børns tilegnelse af den lydlige del af sproget. Rim og remser skaber fokus på sprogets formside gennem rytme og gentagelse af lyde. Når børn leger med rim og remser, får de sproglige erfaringer med, at en lille lydændring i et ord gør en stor forskel i betydningen.
At kunne danne rim betyder, at man er i stand til at fokusere udelukkende på ordets lyd, uden skelen til ordets betydning. Man forstår, at ”kat” og ”hat” hænger sammen, fordi de lyder ens, selvom tingenes fysiske form intet har med hinanden at gøre.
De fleste børn synes, at det er sjovt at rime eller snakke ”volapyk”, og de øver derfor af sig selv på sprogets formside, når de leger med ordene. Men børn lærer ikke at rime af sig selv. De lærer det kun ved at blive gjort opmærksom på rim af voksne, der selv leger med sproget, og som gør opmærksom på, at de bruger rim.