Arv eller miljø
Arv eller miljø?
Hvad er arv, og hvad er miljø, når det kommer til barnets sprog?
Er barnets sproglige kompetencer medfødte eller påvirkes de af omgivelser? Hvor stor rolle spiller generne egentlig? Det har forskningen i "EPIGENETIK" et bud på.
Vi er vant til at tænke, at gener er noget, der er "mejslet i sten" - dvs. nedarvede, medfødte og uforanderlige. Forskningen viser imidlertid, at et menneskes udvikling sker i samspillet mellem gener og miljø.
“Epigenetik” er betegnelsen for et voksende forskningsområde, der viser hvordan miljø og omgivelser - inkl. de oplevelser vi tilbyder børn - har indflydelse på, hvordan deres genetisk arv kommer til udtryk.
Det betyder, at troen på genernes permanente indflydelse er blevet modbevist. Vi skal ikke længere tale om arv eller miljø - om noget er barnets natur eller omgivelsernes kultur. Det er stort set altid begge dele.
HVAD ER EPI-GENETIK ?
... og hvordan hænger det sammen med barnets udvikling?
I løbet af vores udvikling, opsamler den DNA, der udgør vores gener, kemiske aftryk, der afgør, hvor meget eller hvor lidt generne kommer til udtryk.
Samlingen af kemiske aftryk kaldes ”epigenomet”. De oplevelser, et barn har, flytter rundt på disse kemiske aftryk. Det forklarer, hvorfor genetisk identiske tvillinger kan udvise adfærd, evner, helbred og præstationer, der afviger fra hinanden.
EPIGENETIK FORKLARER, HVORDAN TIDLIGE OPLEVELSER
KAN HAVE LIVSLANGE VIRKNINGER
De gener, som børn arver fra deres biologiske forældre, indeholder information, som guider deres udvikling. Det kan fx være, hvor høje de kan blive, eller hvilket temperament, de kan udvikle.
Når oplevelser undervejs i udviklingen skubber til de epigenetiske markører, der styrer genernes udfoldelse, kan de ændre på, hvorvidt og hvordan generne udsender den information, de indeholder.
Det betyder, at epigenomet kan blive påvirket af positive oplevelser, så som støttende relationer og læringsmuligheder...
...eller negative påvirkninger, så som miljøgifte eller stressende livsomstændigheder...
... hvilket vil efterlade en unik epigenetisk ”signatur” på generne. Disse aftryk kan være midlertidige eller permanente, og uanset dette har de begge indflydelse på, hvor let genet bliver tændt og slukket. Den nyeste forskning tyder på, at der kan være måder at vende visse negative forandringer og genetablere genernes sunde funktion. Men den bedste strategi er at understøtte nærværende relationer og mindske stress omkring barnet, så de får en sund og stærk hjerne fra begyndelsen.
SMÅBØRNSHJERNER ER SÆRLIGT MODTAGELIGE
OVER FOR EPIGENETISKE FORANDRINGER
De allertidligste oplevelser et barn har, i den tid hvor hjernen udvikler sig hurtigst, forårsager epigenetiske forandringer, der har indflydelse på, hvornår og hvordan generne udsender deres instruktioner til at etablere fremtidige egenskaber i forhold til sundhed, evner og robusthed. Derfor er det vigtigt at sikre, at børn får støttende og nærende oplevelser i deres tidligste leveår.
Indsatser så som sundhedstjek til alle gravide kvinder, spædbørn og småbørn samt støtte til nye forældre og til fagfolk i småbørnsområdet kan – helt bogstaveligt – påvirke kemien i børns gener.
Støttende relationer og rige læringsmiljøer skaber positive epigenetiske aftryk, der aktiverer det genetiske potentiale.
Læs mere om:
Tidlig indsats
Coronabørn
En lille mini-case, der peger i retning af, hvordan omgivelserne sætter aftryk i udviklingen, er de konsekvenser af Corona-pandemien, som vi kunne spore hos de mindste børn - og som bl.a. har givet anledning til at begrebet "Coronabørn" er opstået.
Dagplejere og vuggestuer modtog børn, hvor tilknytningen til de nye voksne og de nye omgivelser gik langsommere end hidtil, fordi børnene havde haft tættere nærvær med deres forældre under isolationstiden.
De mere tilbageholdende børn lagde selvfølgelig et øget pres på de modtagende voksne, men måske så vi også nogle børn, som i deres helt tidlige år havde oplevet en tryggere tilknytning til forældrene.
Omvendt kom mange børn i udsatte familier sandsynligvis ud af pandemien med negative aftryk i generne, som konsekvens af isolationen. Bl.a. viser forskning, at psykiske lidelser forstærkedes i nogle familier under pandemien.
Vi vil først om nogle år kunne konstatere, om disse aftryk er midlertidige eller permanente.
Du kan læse artiklen fra FOA her til højre på siden.
Materialer til download
Kilde:
Denne beskrivelse og tilhørende planche er lånt fra Center on the Developing Child ved Harvard University og oversat til dansk af Sprog&Leg efter aftale med centret.
