Fælles opmærksomhed
Fælles opmærksomhed
Sprog er ikke en isoleret kompetence i barnet. Sprog er en kompleks interaktion af kompetencer i barnet og mellem barnet og dets omgivelser.
Derfor spiller barnets sociale og kognitive udvikling en stor rolle i tilegnelsen af sprog. Og barnets sociale og kognitive udvikling er ikke blot grundlag for barnets sproglige udvikling, men også dets generelle udvikling og senere mulighed for læring.
Et barn på 8-9 måneder i normal udvikling vil være i stand til at dele fælles opmærksomhed med en anden person.
Vi taler her om en tilsigtet kommunikation, hvor barnet kan begynde at ”snakke” sammen om noget uden for det selv.
Barnet kan således være en del af en mere kompleks situation, hvor det og den voksne retter deres blik mod noget fælles tredje, og er bevidste om hinandens fælles fokus.
Læs også mere om Opmærksomhed her
Dyaden
Denne tidlige interaktion kaldes også dyaden, og vi siger med fagtermer, at det helt lille barn og dets omsorgspersoner indgår i et dyadisk forhold, hvor barnet og den voksne er gensidige opmærksomme i deres ansigt til ansigt interaktion. Det gensidige blik er vigtigt i disse tidlige interaktioner, da de regulerer kontakten, og det gør det muligt for både barnt og den voksne at være aktive i samspillet.
I den tidlige ansigt-til-ansigt interaktion påvirker den voksnes respons barnets udvikling af de områder, som har betydning for dets kommunikative udvikling. I de første måneder indgår barnet enten i interaktion med omsorgspersonen eller undersøger verden, men der er ikke kobling mellem disse tre.
Triaden - og 9-måneders revolutionen
Omkring 7-9 måneders alderen taler man om en begyndelse på en tilsigtet kommunikation, også kaldet "9 måneders revolutionen" (Tomasello).
Her bliver fælles opmærksomhed grundlaget for barnets kommunikation og sampil. Fælles opmærksomhed er barnets evne til at kunne holde sin egen opmærksomhed mod noget tredje, og dirigere andre opmærksomhed mod det fælles tredje.
Fælles opmærksomhed er kendetegnet ved, at barnet og den voksne begynder at indgå i et såkaldt triadisk samspil, hvor barnet og den voksne har deres fælles fokus mod en tredje person/genstand/handling i et koordineret samspil.
Når barnet fx oplever en voksen pege, begynder barnet gradvist at forstå, at pegning henviser til noget bestemt. Denne ændrede forståelse kommer til udtryk ved, at barnet ikke blot kigger på det den voksne peger på, men nu også begynder at forstå, at både det selv og den voksne er optaget af det samme, og kigger tilbage til den voksne.
Denne "revolution" tolker mange forskere som, at barnet begynder at forstå, at den voksne kan rette sit fokus på noget "ude i verden", og at barnet selv kan rette sit fokus på noget "ude i verden", og at det og den voksne kan dele dette fokus med den voksne - dvs. være optaget og kommunikere om den samme person, genstand eller handling.
Det fælles tredje
Den genstand, person eller handling, som barnet og den voksne deler fælles fokus på, kalder vi "det fælles tredje".
Forudsætningen for, at der kan opstå et fælles tredje, er altså at barnet kan indgå i fælles opmærksomhed med den voksne.
Den voksne kan omvendt bruge et fælles tredje, til at styrke barnets evne til fælles opmærksomhed.
Sådan kan du støtte barnet i fælles opmærksomhed:
- Observere, hvad barnet er optaget af, og vise interesse for samme genstand/person/handling ved at kigge på det, søge øjenkontakt med barnet og sætte ord det.
(Ex. "Ja, du har fundet en bold") - Søge øjenkontakt med barnet og derefter selv kigge på et fælles tredje
- Søge øjenkontakt med barnet og pege på et fælles tredje
- Søge øjenkontakt med barnet og benævne et fælles tredje
Fælles opmærksomhed og ordforråd
Der er særlig positiv sammenhæng mellem fælles opmærksomhed og ordforråd. Situationer som barnet har tilbragt i fælles opmærksomhed har en tæt positiv påvirkning af barnets ordforråd omkring 2-års alderen.
Når der er denne særlig positive sammenhæng mellem fælles opmærksomhed og ordforråd, er det fordi, der bliver en kobling mellem det, den voksne peger på, og de ord, som bliver sagt.
I starten vil ordene dog kun opfattes som lyde, men altid de samme lyde "ja, det er en KAT", og barnet og den voksne kigger på en kat eller et billede af en kat.
Modsat ved vi, at manglende fælles opmærksomhed har stor negativ betydning for barnets udvikling for at forstå og sige ord. Hvis ikke barnet forstår, at der en sammenhæng mellem det, den voksne peger på, og det ord, den voksne siger, vil der ikke ske en læring.
Omkring samme tidspunkt barnet begynder at udvikle fælles opmærksomhed, begynder det også at forstå de første ord.
