Fagter, gestik og imitation
Fagter, gestik og imitation
En vigtig fase af barnets sprogtilegnelse finder sted lang tid inden barnet siger sit første ord - nemlig når barnet begynder at pege og bruge fagter.
Vi ved nu, at der er en klar sammenhæng mellem et spædbarns tidlige brug af fagter og gestik og barnets tidlige tilegnelse af sprog.
Her vil vi omtale to typer af gestik:
- Den førsproglige gestik – hvor fagterne er en erstatning for talesproget
- Den supplerende gestik – hvor fagterne bruges til at understøtte talesproget
Gestik skal ikke forstås som alle de bevægelser, et spædbarn gør – men fra 8-20 måneders alderen vil en del af barnets motoriske aktivitet kunne betragtes som gestik. Det vil sige, at bevægelserne er bevidste og har til formål at kommunikere. Det kan være alt fra en blikretning til at pege med fingeren og til brug af hele kroppen.
I første omgang vil barnet begynde at efterligne den mimik og gestik, det oplever hos voksne eller andre børn i dets nærhed. Efterhånden bliver adfærden bevidst, og barnet vil bruge den til at kommunikere og skabe sociale relationer.
Særligt om pegning
En af de vigtigste fagter, barnet begynder at bruge, er at pege. Når barnet peger, er det et tydeligt signal om, at barnet enten forsøger at fortælle noget (deklarativ pegning) eller forsøger at opnå noget, fx at få en genstand eller en forklaring (imperativ pegning).
Fælles opmærksomhed - læs mere her
Det er en kompleks sproglige handling at pege, og forskning har også vist, at der er en sammenhæng mellem, hvor meget et barn peger, og hvor godt et sprog barnet udvikler: jo mere pegning, desto bedre sprog.
Børn begynder typisk at pege, når de er mellem 7-15 måneder, først med hele hånden og siden med pegefingeren (efter ca. 3 mdr).
Styrk barnets pegning
Den bedste måde at understøtte barnets pegning på er ved selv at pege - først på ting i barnets umiddelbare nærhed, og siden på ting, der er længere væk.
Dernæst kan vi med fordel reagere på barnets pegning med ord og handlinger, der opfylder barnets ønske om
Den voksnes rolle
Det er med andre ord vigtigt, at vi som voksne anerkender barnets fagter og gestik som en invitation til at kommunikere og gør os umage for at kommentere og svare med ord, der viser, at vi forstår. Dermed styrker vi både barnets ordforråd og sprogforståelse samt understøtter den turtagning, der er vigtig for barnets kommunikative kompetencer.
Læs mere om kommunikation og turtagning
Hvad så med "Babytegn"?
Fordi barnet selv getikulerer og bruger tegn, før det kan tale, så kan det være fristende at tænke, at vi kan hjælpe barnet på vej ved at lære det en masse tegn.
Hvis barnet ikke har en hørenedsættelse eller en anden udviklingsmæssig forstyrrelse, så er der dog intet forskningsmæssig belæg for at anbefale, at vi lærer barnet nogle tegn, som det ikke skal bruge siden hen. Det svarer bare lidt til, at vi forsøger at lære barnet et andet sprog samtidig med talesproget.
Det er langt mere gavnligt at opmuntre de naturlige fagter, som barnet selv finder på.
Skemaet herunder viser de forskellige typer gestik, som spædbarnet typisk bruger – og hvordan vi kan hjælpe barnet på vej:
Milepæle for gestik
Vær opmærksom på ...
... hvis det 1-årige barn ikke begynder at pege på ting eller forsøger at skabe fælles opmærksomhed.
