Sanser og krop - hørelse, syn og tale - Forudsætninger for sprog og læring - Børns sprog, leg og læring

Hørelse, syn og tale

Hørelsen er en væsentlig forudsætning for sproget. Hvis vi ikke kan høre det talte sprog omkring os, så er det næsten indlysende, at vi ikke kan lære det selv.

Læs mere om udfordringer med hørelsen her:

Høretab

Problemer med hørelsen

Høresystemet

I daglig tale siger vi, at vi bruger ørerne til at høre med. Når vi ser nærmere på det at høre, forstår vi, at vi hører med hjernen, og at høresystemets dele har til opgave at føre de lydlige informationer frem til hjernen.

Al lyd, uanset om det er fuglesang, en motors brummen eller vores talesprogslyde, er fremkaldt af svingninger i luften – lydbølger, der via luften overføres til vores høresystem. Mange hurtige svingninger fremkalder en diskant lyd og færre langsomme svingninger fremkalder en bas lyd.

Lydbølgerne opfanges af det ydre øre, der nærmest har form som en tragt. De ledes gennem øregangen til trommehinden.

Trommehinden sættes i svingninger, og disse overføres via de tre små mellemøreknogler til sneglen i det indre øre.

Sneglen er væskefyldt, og svingningerne får en bølge til at vandre op gennem sneglens gang. I sneglen findes ørets sanseceller – hårcellerne. Bølgen stimulerer hårcellerne, der sender impulser til hørenerven og videre til hjernebarken, hvor impulserne opfattes som lyd.

Dette er naturligvis en meget enkel beskrivelse af et uhyre kompliceret system, men det efterlader forhåbentligt den forståelse, at ydre øre, mellemøre og indre øre sammen har til opgave at få de lydlige impulser sendt frem til hørecentrene i hjernen.

Øret består af

1 - Ydre øre

2 - Øregangen

3 - Mellemøret

4 - Det indre øre

Lyd og hørelse

Allerede før vi bliver født, har vores høresystem i nogle måneder været i stand til at opfatte lyde fra omverdenen. Vi har således allerede lydlige erfaringer med dele af det sprog, der tales af vore nærmeste – især vores mor, når vi fødes ind i deres verden af sprog – vores modersmål.

Nyfødte forstår naturligvis ikke ords betydning, men genkender lydlige mønstre og kan registrere det, hvis modersmålet byttes ud med et sprog med en anden sprogmelodi. Høresansen har vi således med os ind i livet, som en af de to fjernsanser, der konstant orienterer os om de omgivelser, vi er i.

Synet, der er den anden af de to fjernsanser, kan vi styre ved at lukke øjnene, men hørelsen kan vi ikke bevidst lukke ned for. Den registrerer vores lydlige omverden, uanset om vi er vågne, eller om vi sover.

Hørelsen giver os, uden vi tænker over det, informationer om det sted vi er – er vi inde eller ude? og om de mennesker, der er i vores nærhed – er det mor eller moster, der taler? Vi kan høre, om mor er glad eller trist, og om der er andre i huset end mor.

Vi kan ofte høre, hvordan vejret er, og hvad tid på dagen, det er. Vi kan høre musik, historier, Podcasts, børnegråd, dørklokken, brændeovnens buldren, vaskemaskinens bip og naboens hund. Hørelsen giver os konstant oplysninger om vores omverden.
Omgivelseslyde og sproglyde sendes i en lind strøm til bearbejdning og lagring i hjernen på et lille barn og giver med gentagelser og erfaring pludselig en dag mening.

Det siger næsten sig selv, at en hørenedsættelse vil påvirke et barns lydlige input i større eller mindre grad, men at det minimerede lydlige input kan påvirke stort set alle barnets udviklingsområder - sproglige, sociale, kognitive, emotionelle og motoriske, kommer måske bag på de fleste.

En hørenedsættelse, der negligeres eller ikke opdages, kan påvirke hele barnets udvikling og trivsel.

Tidlig diagnosticering og tidlig pædagogisk indsats er derfor altafgørende.

Læs mere om

Problemer med hørelsen - Mellemøret

Høretab - behandling og støtte

Sanser og krop - hørelse, syn og tale