Mini-leksikon
- Forsiden
- Om børns sprog
- Børns sprog, leg og læring
- Mini-leksikon
Mini-leksikon
Ordforklaringer på faglige begreber
A
Ord, der betyder det modsatte af hinanden, fx stor/lille, tyk/tynd, varm/kold.
Se også Synonymer.
Frembringelse af lyde – hvordan lyde bliver dannet.
Hørekurve, der viser, hvilken lydstyrke de enkelte frekvenser kan høres.
At modtage sanseindtryk via hørelsen.
Evnen til at huske stavelser og ord.
Evnen til at adskille enkelte lyde i et ord.
B
Tosproget eller flersproget.
Se også Flersproget.
C
Tale henvendt til børn. I form af langsommere tale, tilpasning af ordvalg og stemmebrug, enkelt sætningsopbygning.
D
Oplæsning, hvor barnet inddrages aktivt i fortællingen gennem spørgsmål og samtale. Kaldes også "Samtalelæsning.
Læs mere om Dialogisk læsning
Deiksis er gestus, der anvendes, når barnet ønsker at dirigere den voksnes opmærksomhed hen på ydre genstande. Det kan væres at vise eller pege. Deiksis er triadisk, der er både genstand og en voksen involveret.
DLD (Developmental Language Disorder). DLD har siden 2017 erstattet fagtermen SLI (Specific Language Impairment). DLD henviser til børn med sproglige vanskeligheder og/eller forsinkelser. Der er ikke en enkeltstående kendt årsag, men er et resultat af biologisk, genetiske og miljømæssige faktorer.
Læs mere om DLD
En dysfunktion af udtalen.
Se også Fonologi.
Funktionsnedsættelse.
Ordblindhed bruges også i denne sammenhæng. Begge ord dækker over personer, som har udfordringer med at læse og/eller at skrive.
Dyspraksi er en motorisk udviklingsforstyrrelse, som man mener er medfødt. Årsagerne kan være umoden udvikling af hjernen, som blandt andet betyder massive udtalevanskeligheder.
Læs evt. mere på siden www.dyspraksi.dk
E
Et begreb der refererer til barnets tidlige læse- og skriveudvikling, og som udspringer af en overbevisning om, at læse-skrivekompetencer ligger latent i barnet og derfor vokser frem gennem stimulering (Modsat at det er evner, der skal fyldes på en blank tavle gennem træning).
Læs mere om:
Literacy og numeracy
F
Børn, som i daglige møder to eller flere sprog, betrages som tosprogede. Mange børn er ikke blot tosprogede, men tre- eller firesprogede.
Læs mere om flersprogethed
De ord, man vælger at have særligt fokus på i en dialogisk oplæsning. Man kan fx snakke om deres betydning, skrive dem på ordkort eller have dem som konkreter.
Læren om sproglydene. Dysfonologi er en dysfunktion af udtalen.
Læren om hvordan sproglydene udtales.
Den mindste lyd i et sprog, der kan ændre et ords betydning, fx mus og hus.
Barnet, eller flere børn, og den voksne er sammen om ”noget” og retter deres blik eller opmærksomhed på denne person/genstand på samme tid.
For at der er tale om fælles opmærksomhed skal både voksen og barn være bevidste om hinandens opmærksomhed.
Jo mere tid i fælles opmærksomhed desto flere ord. Situationer med fælles opmærksomhed giver barnet mulighed for at koble de ord, det hører, med en genstand eller person.
Se også Fælles tredje.
Læs mere om Fælles opmærksomhed
Den genstand/person, som barnet har fælles opmærksomhed om - fx sammen med en voksen eller andre jævnaldrende.
Se også Fælles opmærksomhed.
H
Hukommelse er en af flere vigtige kognitive færdigheder, som er afgørende for barnets mulighed for udvikling af sprog.
Der skelnes grundlæggende mellem to former for hukommelse:
- Korttidshukommelse (arbejdshukommelse), som har en særlig betydning for sprogtilegnelse
- Langtidshukommelse, der menes at være livslang.
I
Talepædagogiske undervisning af børn.
K
Det er helt almindeligt, at børn i perioder blander de sprog, de vokser op med. ”you gemme dig – I tell” (du gemmer dig – jeg tæller).
Konkrete genstande, der repræsenterer ord, og som kan mærkes/berøres. Anvendes fx sammen med dialogisk oplæsning til at konkretisere historien.
Konsonantklynger er, når to eller tre konsonanter står efter hinanden uanset, hvor de står i ordet. ”træ”, ”klynger”, ”skrald”.
L
En, som er uddannet inden for sprog. En logopæd kan være uddannet fra Universitet eller fra en Professionshøjskole og arbejder med forskellige områder inden for det talepædagogiske felt.
Lydrette ord er ord, der staves så hvert bogstav har sin standardlyd og kan høres når man udtaler ordet fx ”sæl” ”ko”.
Forkert udtale af /s/-lyden.
Læsp opstår fordi barnet ikke kan styre sin tungemotorik, når det skal sige /s/ lyden.
Der findes flere former for læsp. Langt de fleste børn lærer at udtale s korrekt. De to typiske former for læsp er:
- Mellemtandslæsp (tungen kommer ud mellem fortænderne) og
- Sidelæsp (tungen trækkes lidt tilbage i munden, bliver flad, og der kommer meget luft ud i siderne af munden).
M
Mentalisering er en psykologisk teori, der beskriver, hvordan vi forstår og tolker andre menneskers adfærd.
Mentalisering handler om at kunne se verden fra et andet menneskes perspektiv og forstå, hvordan deres følelser og tanker påvirker deres handlinger.
Det er en vigtig del af den sociale interaktion og kan hjælpe os med at forstå og respondere på andre menneskers adfærd på en mere hensigtsmæssig måde.
Kilde: DMO.dk
Læren om et ord og dets opbygning. Sprogets mindste betydningsbærende enhed, fx far/s/.
O
Alle de ord et barn kender (passiv) og bruger (aktiv). Ordforråd har ikke noget at gøre med, hvordan ordet udtales.
Læs mere om Ordforråd.
Ordklasser
De forskellige typer af grammatiske former:
- Navneord (substantiver) hus, bil, bluse
- Udsagnnsord (verber): køre, spise, sove
- Tillægsord (adjektiver): blå, stor, fin
- Biord (adverbier): dengang, ikke, hurtigt
- Stedord (pronominer) jeg, ham, de, hendes, min
- Talord (numeralier): niende, toogtyve
- Kendeord (artikler): den, det, en, et, de
- Bindeord (konjunktioner): at, dengang, og
P
Vores opfattelse og bearbejdning af indtryk.
Barnets pludreudvikling er en vigtig del af barnets sprogtilegnelse. Der er en sammenhæng mellem den måde, barnet pludrede på, og barnets senere sprogtilegnelse.
Læs mere om Pludren
Læren om hvordan sproget bruges i forskellige sammenhænge. Man kan også kalde det trafikregler, hvad kan jeg sige til hvem og hvornår.
Tryk, stød, pauser og rytme i talesproget. Man kan sige musikken i talen. At forstå og bruge prosodien korrekt betyder, at det kan høres på prosodien, om det er et spørgsmål eller svar.
R
Ritualisering er fx, at barnet rækker armene op i luften for at blive løftet op. Denne handling har barnet lært ved at imitere andre. Ritualisering er dyadisk, der er ingen tredjepart involveret.
S
Simultant tosprogede er børn, som lærer to eller flere sprog fra fødslen. Forældre taler ikke samme sprog. I nogle tilfælde vil dansk (majoritetssproget) være barnets tredje sprog.
Læs mere om Flersprogethed
Ved åben snøvl kommer der for meget luft kommer ud igennem næsten, og ved lukket snøvl kommer der for lidt eller ingen luft igennem næsen.
Læs mere om Snøvl
Spejlneuroner er nogle særlige hjerneceller i vores hjernebark, som er aktive, når vi udfører bestemte handlinger og hvis vi ser et andet individ udføre en bestemt handling. Spejlneuronerne gør det muligt for os at genkende andres personers bevægelser, og gør det muligt for os for at efterligne disse bevægelser selv. Disse særlige neuroner mener har stor betydning for sprogtilegnelsen, da de har betydning for barnets mulighed for imitation, og senere udvikling af ”theory of mind” (Schilhab, 2007)
Spejlneuronerne blev oprindeligt - mere eller mindre ved et tilfælde - opdaget i hjernen hos rhesusaber. De er (hos både aber og mennesker) primært beliggende i den præmotoriske kortex, dvs. den del af hjernen, som vi bruger til at planlægge og kontrollere vores bevægelser med. Allerede i de tidlige forsøg med aber viste det sig imidlertid, at spejlneuronerne udviser en række karakteristiske træk, som gør deres funktion langt mere vidtrækkende end blot til at genkende og efterligne - dvs. at efterabe - andres bevægelser.
Det at kunne forstå sammenhængen mellem sprog og det, der foregår i omverden.
SprogTrappen er et værktøj til at reflektere over praksis og læringsmiljø i dagtilbuddet med afsæt i det lille barns sproglige udvikling 0-3 år.
Redskabet er udviklet af Pia Thomsen og hjælper dig til at få øje på det enkelte barns forudsætninger for sprog og barnets reelle sproglige kompetencer, så du kan ramme niveau i dit samvær med barnet og bedst understøtte barnets udvikling præcis, hvor det er.
Læs mere om SprogTrappen
Materialet ”Sprogvurdering 3-6” er udviklet for Ministeriet af forsker fra Trygfondens Børneforskningscenter.
Stammen
Stammen er en talelidelse. Når en person stammer, gentages ord og lyde.
Læs mere om Stammen.
Begrebet er knyttet til teorien om, at læring foregår i et samspil mellem den, der lærer, og omgivelserne. Inden for sprogtilegnelse bruges det især til at beskrive den måde, voksne er med til at stimulere barnets sprog.
Ved fx at tale med og til det, før det selv taler, bygger vi et ”stillads”, som barnet kan udvikle sig sprogligt på.
Teorien udviklet af den russiske psykolog Lev Vygotskij og kendes også som ”zonen for nærmeste udvikling”.
Børn, der først har lært et modersmål, og efterfølgende lærer andetsprog/majoritetssprog.
Symbolske gestus opstår mellem 12-18 måneders alderen. Disse gestus er enten tæt forbundet med en genstand eller en handling, og bruges kommunikativt overfor voksne på en bevidst måde fx at lugte til en blomst eller gispe som en hund.
Læs mere om Gestik
Ord der betyder det samme, fx tynd/smal, lys/bleg, enorm/kæmpe.
Se også Antonymer
Læren om hvordan sætninger opbygges, og hvilke regler der for sætningsopbygningen.
T
Når børn tager sproglyde og vendinger med fra ét sprog til ét andet fx ”Vi er løbet ud af mælk” (We have run out of milk).
TRAS står for "Tidlig registrering af sprogudvikling" og er et materiale/skema, der er udviklet i Norge til at vurdere børns sproglige udvikling fra et tværfagligt perspektiv.
Barnet lærer at skiftes til at gøre noget - til at have "turen". Det er en central social færdighed, der er nødvendig for at kunne kommunikere effektivt. Det kan fx trænes ved samtale/spørgsmål og diverse spil, hvor turen går på omgang.
Læs mere om turtagning
V
Verbal er noget, der bliver sagt med ord – non-verbal er det, der kommunikeres uden ord (kropssprog, fagter, mimik, etc.).