Af Trine Bluhme, Tale-hørekonsulent i Syddjurs Kommune
Udviklingsmæssig sprogforstyrrelse eller Developmental Language Disorder (DLD), som det hedder på engelsk, påvirker et barns forståelse og brug af sproget. DLD har ikke en enkelt kendt årsag, men er et resultat af biologiske, genetiske og miljømæssige faktorer.
DLD kan vise sig i både sprogproduktion og sprogforståelse. Børn med DLD kan have udfordringer med et eller flere sproglige områder – sprogforståelse, grammatik, ordforråd, fonologi.
Nogle børn har udfordringer med flere områder og andre med et enkelt, så DLD kan fremstå meget forskelligt hos forskellige børn, og hos det enkelte barn ændrer udfordringerne desuden karakter over tid.
Hvem og hvor mange børn rammes af DLD
DLD forekommer hos 7% af en årgang, dvs. at der på en børnehavestue eller i en skoleklasse i gennemsnit vil være 1-2 børn med sproglige udfordringer, der kan karakteriseres som DLD. Der er ofte flere i samme familie, der har DLD, og forstyrrelsen er arvelig.
Børn med hørenedsættelse, autisme, kognitiv forsinkelse eller andre udfordringer kan også have en sprogforstyrrelse, men i så fald vil man i de fleste tilfælde ikke karakterisere den som en udviklingsmæssig sprogforstyrrelse/DLD, men som en sprogforstyrrelse i relation f.eks. hørenedsættelse.
Hvad betyder DLD for barnet
DLD påvirker hverdagslivet for barnet. Det kan være svært at forstå instruktioner og beskeder, svært at indgå i lege, svært at fastholde opmærksomheden omkring højtlæsning, fordi det er svært at forstå, hvad bogen handler om osv.
Det er meget tydeligt, når et barn har fonologiske udfordringer, mens lav sprogforståelse, et lille ordforråd eller grammatiske udfordringer kan være sværere at opdage. Nogle børn med DLD kan opsøge lege og aktiviteter, der ikke kræver så meget sprog, eller de kan være stille og tilbageholdende, og derved gøre det sværere for de voksne omkring barnet at se de sproglige udfordringer, barnet er i.
Tegn på DLD
Nogle af de tidlige tegn på DLD er, at barnet pludrer mindre og har mindre socialt samspil. Hvis et barn på 1½-2 år kun forstår meget få ord, kan det også være tegn på DLD.
I børnehavealderen kan DLD vise sig ved, at barnet har svært ved at:
udtrykke sig i lange og grammatisk korrekte sætninger
følge en besked, der ikke er indlejret i en hverdagsrutine
forstå, hvad der bliver sagt
stille spørgsmål
finde ord til at udtrykke tanker, ønsker og behov med
Jo ældre børnene bliver, des tydeligere kan pragmatiske sprogudfordringer træde frem. Pragmatisk sprogudvikling handler om måden, vi anvender sproget på i kommunikation, så selvom barnet med DLD lærer sig ord, grammatik og udtale, kan det alligevel være vanskeligt for barnet at forklare sig, så det er forståeligt for andre og indgå i kommunikation på en relevant måde.
I skolealderen er et barn med DLD i øget risiko for at få faglige og sociale udfordringer.
Det kan du gøre i praksis:
Nedskriv iagttagelser af barnets sprog og kommunikation med andre. Sådanne iagttagelser kan sammen med logopædiske tests afdække barnets udfordringer.
Inddrag barnet i strukturerede og voksenstyrede sprogaktiviteter i en lille gruppe. Et barn med DLD har typisk svært ved at koncentrere sig om sådanne aktiviteter i længere tid, så lav korte sessioner.
Brug dialogisk læsning til at øge barnets ordforråd og forståelse af historier.
Illustrer ords betydning med billeder, konkrete genstande eller bevægelse.
I dit samvær med barnet skal du også:
Være tålmodige og aldrig presse barnet til at sige noget.
Være opmærksom på, hvad barnet udtrykker med sin adfærd og kropssprog.
Sætte masser af ord og sproglige erfaringer på de daglige rutiner og oplevelser.
Gentag gerne og gør ord konkrete med visuelle, kropslige og sanselige erfaringer. Sæt fagter på ord og sætninger.
Vis gennem dit eget sprog og din adfærd, hvordan du selv bruger sproget til at forstå verden - til at lære og tænke om verden. Fx ved at forklare ting, forestille dig ting, tale om følelser, osv.
Støt barnet i at indgå i lege og relationer med deres jævnaldrende og i at bidrage til legen på måder, der ikke kræver så meget sprog.
Som fagperson kan du også hjælpe forældrene til at støtte barnet på samme måde hjemme - og sikre, at barnet møder forståelse for dets udfordringer med sproget.
HUSK - vi skal IKKE sænke forventningerne til disse børn - kun til deres sproglige formåen. Og møde dem derefter!
