Verbal dyspraksi

Verbal dyspraksi er en talelidelse, der medfører, at barnet har meget vanskeligt ved at planlægge og udføre de bevægelser, der bruges til at forme lyde og stavelser med. Et barn med verbal dyspraksi forstår langt mere, end det selv kan udtrykke.

Det er meget få børn, der har verbal dyspraksi. Man anslår, at det drejer sig om 0,1-0,2 % af alle børn og unge, heraf flere drenge end piger.

Barnet ved godt, hvad det vil sige, men har svært ved at koordinere de bevægelser, der former præcise lyde og korrekt prosodi (sprogmelodi).

Talen er upræcis og svær at forstå for selv de allernærmeste, da der ikke er et fast mønster i barnets udtale – modsat de fleste fonologiske udfordringer.

Verbal dyspraksi er en motorisk planlægnings- og programmeringsforstyrrelse i hjernen, som gør det uklart for barnet, hvad der skal til for at producere de ønskede sproglyde. Med andre ord har barnet vanskeligheder med at få sendt besked fra hjernen til de muskler, der skaber talen, om, hvordan og hvornår de skal bevæge sig. Det er svært for barnet at producere de enkelte talelyde og især at sætte lydene sammen, så det giver en flydende og naturlig tale.

Verbal dyspraksi kan være medfødt eller opstå på baggrund af infektion, hjerneblødning, ulykke eller andre alvorlige tilstande. Der er fundet en grad af arvelighed i medfødt verbal dyspraksi.

Tegn på verbal dyspraksi kan være, at barnet ikke siger et ord på samme måde hver gang, lægger tryk på forkerte stavelser eller ord, forvrænger eller erstatter talelyde, kan sige kortere ord tydeligere end lange ord. Verbal dyspraksi ses ofte forekomme samtidig med andre vanskeligheder hos barnet, f.eks. forsinket sprogtilegnelse, opmærksomhedsproblemer, oral dyspraksi, balanceproblemer mm.

Det kræver en grundig tværfaglig vurdering for at kunne fastslå, hvorvidt et barn har verbal dyspraksi, og i praksis kan det indledningsvist være svært at adskille verbal dyspraksi fra svære fonologiske vanskeligheder.

Ved mistanke om verbal dyspraksi vil det være nødvendigt at inddrage logopæd, læge og evt. fysio- eller ergoterapeut samt andre faggrupper.

Man kan ikke vokse sig fra verbal dyspraksi, og behandlingen for verbal dyspraksi er langvarig og kræver en stor indsats af barnet, forældre, pædagoger og øvrige fagprofessionelle.

Behandlingen for verbal dyspraksi tilrettelægges af en logopæd, og den bør bygge på principperne for motorisk læring, der går ud på at træne hjernens evne til at planlægge og automatisere talebevægelser. De øvelser barnet skal udføre i indsatsen skal alle have talelyde og ord som omdrejningspunkt. Mundmotoriske øvelser, der ikke knytter sig til talen, er der ikke dokumentation for virker ved verbal dyspraksi.

Nogle børn kan have behov for i en periode at benytte Alternativ og Supplerende Kommunikation (ASK) i form af Tegn til Tale, billedkommunikation eller teknologiske løsninger for at kunne kommunikere med andre, indtil talen er så udviklet at barnet er forståeligt for andre.