Problemer med hørelsen

- af Vibeke Rødsgaard Mathiesen, tidligere hørekonsulent, Viborg Kommune

Det lille barns ører og hørelse

De fleste, der har med småbørn at gøre, ved, at mellemøreproblemer hos et lille barn både kan give søvnløse nætter og påvirke barnets trivsel i hverdagen.

Over 90 % af alle småbørn oplever at være med mor eller far til læge på grund af problemer, der kan tilskrives mellemørerne, og da mellemøreproblemerne tilmed er blandt de hyppigste årsager til kontakt til vores praktiserende læger, skal denne problemstilling naturligvis have opmærksomhed i de dagtilbud, hvor børnene tilbringer deres hverdag.

Mellemøreproblemer

Der skelnes væsentligst mellem to forskellige typer af mellemøreproblemer:

• Mellemørebetændelse (Akut Otitis Media)
• Væske på mellemøret (Sekretorisk Otitis Media)

Mellemørebetændelse

Har et barn mellemørebetændelse, vil det oftest reagere med smerter i øret og ofte have feber. Desuden kan barnet have afbrudt nattesøvn, være uroligt og føle sig utilpas. Appetitten kan være begrænset, og barnets energi nedsat. Der kan forekomme flåd fra øret.

Barnet vil:

• ofte have smerter og tage sig til øret
• ofte have feber
• ofte have urolig og afbrudt nattesøvn
• ofte have nedsat appetit
• ofte have nedsat energi
• eventuelt have flåd fra øret.
  
  

Behandling af mellemørebetændelse
Hvis barnet har mellemørebetændelse, vil lægen behandle tilstanden med smertestillende medicin og evt. med penicillin, hvis betændelsen skyldes bakterier. Desuden kan ørelægen prikke hul i trommehinden og rense mellemøret for betændelsestilstanden. Trommehinden kan dog være sprunget spontant, hvorved smerten kan være lettet for barnet. Forældrene skal alligevel søge læge i denne situation.

Væske på mellemøret

Har et barn væske på mellemøret vil symptomerne oftest kunne ses i barnets adfærd og ikke altid ved smerter. Et barn kan reagere med urolig og afbrudt søvn, være ked af at komme ned at ligge, trække sig fra leg og være mere irritabelt end ellers. Det kan også være, at barnet er mere omkringfarende eller omvendt ønsker at være tæt på de voksne, så mimik og gestik samt mundbevægelser bliver tydeligere for barnet.

Man vil måske opleve, at barnet oftere siger ”hva?” og reagerer mere på syns- og andre sanseindtryk end på lyd/tale. Det kan ligefrem være nødvendigt at berøre barnet for at opnå kontakt

Barnet vil ofte:

• have urolig og afbrudt nattesøvn
• have nedsat irritabilitetstærskel
• have mangelfuld udtale og sprogtilegnelse
• være mere omkringfarende end ellers
• have manglende koncentration
• isolere sig og vælge at lege alene
• mangle vanlig nysgerrighed
• være visuelt orienteret og primært reagere på synsindtryk og sansepåvirkninger som lys, vibrationer og berøring
• være uopmærksomt på lyde fra lydkilder uden for synsfeltet

Behandling af væske på mellemøret

Hvis barnet har væske på mellemøret, vil lægen sandsynligvis vælge at se tiden an og følge udviklingen eller behandle tilstanden med næsedråber, næsespray, Otovent eller dræn.

Otovent er en enkel og børnevenlig metode til at modvirke væske og undertryk i mellemøret. Otovent består af et næsestykke monteret med en special-ballon. Ballonen pustes op gennem næsen, hvorved undertryk i mellemøret udlignes.

Dræn er et lille rør, der placeres i trommehinden således, at der kan komme luft til mellemøret, så trykudligning kan finde sted.
Drænet lægges ved en kortvarig operation, hvor barnet er bedøvet.
Der behandles hvert år over 25.000 børn med dræn i Danmark.

Kontakt forældrene

Har I mistanke om, at et barn i jeres institution har mellemørebetændelse eller væske på mellemøret, bør I kontakte forældrene. Giv dem en seddel med en beskrivelse af de iagttagelser, I har gjort jer, der har ført til mistanken om mellemøreproblemerne. Sedlen kan forældrene tage med til egen læge, der kan klarlægge og evt. behandle tilstanden. Forældrene kan dog også henvende sig direkte til en øre-, næse-, halslæge.

Hørenedsættelse

Er der væske på mellemøret, vil barnets hørelse være påvirket.
For nogle børn er det meget tydeligt, at barnet hører dårligere end ellers, hos andre bemærkes det ikke nødvendigvis, da børnene kompenserer ved hjælp af de andre sanser.

Man ved dog, at den forstærkning af lydbølgerne, som ørets trommehinde og mellemøreknogler giver, ofte falder så meget, at almindelig tale høres som en svag hvisken.

Lydstyrken dæmpes, så det kan sammenlignes med at anvende høreværn.
I sådanne tilfælde vil barnet naturligvis have vanskeligt ved at høre og dermed svært ved at lære nye ord, indgå i leg og forstå det, der siges - især når der er baggrundsstøj.

Konsekvenser af hørenedsættelsen

Børn med væske på mellemøret risikerer således at blive påvirket sprogligt, socialt og kognitivt, hvis tilstanden er langvarig og gentager sig – især i de første leveår.

Væske på mellemøret – hvad kan barnets omgivelser gøre?

Da barnet med mellemøreproblemer meget ofte vil have en midlertidig hørenedsættelse, er det vigtigt, at støjen omkring barnet nedbringes mest muligt.

• Sluk for computer, iPad, radio og TV, hvis det ikke aktivt anvendes.
• Find et roligt sted i institutionen, når der læses, leges, synges og spilles.
• Skab så megen ro som muligt omkring måltiderne og giv ikke beskeder eller fortæl historie, mens der spises.
• Vær opmærksom på støj fra åbne vinduer, fra institutionens maskiner (emhætte, vaske- og opvaskemaskine, tørretumbler) og fra mekanisk legetøj.
• Tal én ad gangen, og styr eventuelt børnenes talerække med en bamse eller lignende. Den, der har bamsen, må sige noget. Herefter gives bamsen videre til den næste.
• Barnet vil have lettere ved at høre, hvis der er kort afstand mellem jer og barnet.
  
  

I kan også hjælpe barnet ved:

• at være tæt på barnet
• at gå ned i øjenhøjde med barnet, når I taler sammen
• at opdele børnene i mindre grupper
• at undgå at gå omkring, når I taler med barnet
• at minimere baggrundsstøjen omkring barnet
• at holde samling på gulvet ude stole og skamler, der skramler
• at indføre stillezoner
• at lukke døren til støjende aktiviteter
• at tale én ad gangen
• at lade barnet sidde med lyset ind fra ryggen, så det bliver nemmere at mundaflæse og aflæse jeres mimik og gestik
• at hæve hovedgærdet på barnets seng for at mindske ubehaget ved at ligge ned.

I vil kunne opleve, at barnet er mere træt end ellers, når det har væske på mellemøret, da det skal bruge ekstra energi på at orientere sig i hverdagen.
Hjælp barnet ved at give det ekstra pauser, ved at pege og være lidt mere gestikulerende end ellers og ved at læse mange bøger for barnet i rolige omgivelser.

Den fælles læsning fremmer barnets sprogtilegnelse og er til fælles glæde.

Forebyggelse af mellemøreproblemer

Mellemøreproblemer er nærmest blevet en folkesygdom, som langt de fleste småbørn rammes af. I Danmark er langt de fleste børn i daginstitution, hvor de er tæt på andre børn og anvender fælles legetøj. Tilmed gør vejret, at vi især i vinterhalvåret opholder os meget inden døre. Dette giver virus og bakterier gode vilkår.

Da en forkølelse kan videreudvikle sig til mellemøreproblemer, vil det være hensigtsmæssigt at både hjemmet og daginstitutionerne sørger for god hygiejne (med sutter, fælles legetøj m.m.) og sørger for at lufte ud og for at børnene får masser af frisk luft.