Høretab
Høretab
- af Vibeke Rødsgaard Mathiesen, tidligere hørekonsulent, Viborg Kommune
En hørenedsættelse, der negligeres eller ikke opdages, kan påvirke hele barnets udvikling og trivsel. Tidlig diagnosticering og tidlig pædagogisk indsats er derfor altafgørende.
Hvordan opdages et høretab?
I Danmark tilbydes alle nyfødte børn en hørescreening. Denne screening, der finder sted få dage efter fødslen, finder en del af de børn, der har et medfødt behandlingskrævende høretab på det ene eller begge ører.
Er hørelsen fundet i orden ved screeningen, betyder det ikke, at barnet ikke kan få et høretab – midlertidigt eller permanent – senere i barndommen. En hørescreening er således KUN et øjebliksbillede og må ikke tages som en garanti for, at barnet kan høre optimalt resten af barndommen.
Sådan opdager I et høretab
Høretab kan vise sig på mange forskellige måder, og som nær voksen til et barn, skal man derfor altid overveje om, der kan være tale om et høretab, hvis fx
- barnets pludren bliver monoton eller stopper ved 6-7 måneders alderen
- barnet virker forskrækket eller overrasket, når du talende nærmer dig vuggen
- barnet ikke kan tales/synges til ro
- barnet ikke reagerer på høje lyde i omgivelserne
- sprogtilegnelsen stagnerer eller ikke rigtigt kommer igang
- barnet ikke reagerer på verbale henvendelser
- barnet ofte siger ”hva’”
- barnet søger mulighed for at mundaflæse – ser insisterende på den talende
- barnet ændrer adfærd ved fx at blive mere indadvendt end ellers
- barnet mangler nysgerrighed
- barnet mister interessen for at lege med andre
- barnet bliver verbalt mere styrende i legen med de andre end ellers
- barnet mister interessen for at få læst historie
- barnet mister koncentrationen ved samling
- barnet selv ytrer, at det hører dårligere end ellers – fx siger ”dumme øre” eller lignende
- barnet ønsker at få skruet højere op for musik og film end vanligt
- barnet bliver visuelt orienteret – og væsentligst reagerer på synsindtryk og andre sansepåvirkninger som fx lys, vibrationer og berøring
- barnet bliver uopmærksomt overfor lyde fra lydkilder uden for synsfeltet
Den voksnes mistanke bør komme barnet til gode, så kontakt hellere rette vedkommende en gang for meget end en gang for lidt.
Hvor henvender du dig ved mistanke om høretab?
Arbejder du med barnet i dagtilbud eller skole/SFO, bør du med det samme, du har en mistanke om hørenedsættelse ved et barn, informere barnets forældre om din mistanke. Lav gerne en lille beskrivelse på et ark papir om det, du har bemærket, og som giver dig mistanken, og giv denne til forældrene. De kan så mere præcist videregive dine observationer til lægen – og eventuelt selv føje deres til.
Forældrene kan i første omgang henvende sig til deres praktiserende læge. De fleste praktiserende læger har udstyr, så de fx kan måle mellemøretryk og se, om der skulle være væske på mellemøret eller måske mellemørebetændelse.
Forældrene kan også henvende sig direkte til en øre-, næse- og halslæge (ØNH-læge), der kan undersøge barnets hørelse mere bredt. Det kræver ingen henvisning at henvende sig til ØNH-lægen. Denne kan, hvis der fortsat er mistanke om høretab, henvise barnet videre til en af landets audiologiske afdelinger, hvor udredning og behandling af høretab hos børn finder sted.
Er der konstateret et høretab?
Høretab hos børn er en meget forskelligartet størrelse.
Forestil dig, at der i hver side af et stykke papir er følgende to udsagn:
Hører alt……………………………………………………………………….hører intet.
Et givet høretab, kan placere sig alle steder mellem de to udsagn, så et barn med høretab kan være meget tæt på normal hørelse eller meget langt fra. Det ved vi ikke umiddelbart, før vi får flere informationer om høretabet.
Barnet kan også være tæt på normal hørelse på fx højre øre, men tæt på ingen hørelse på venstre øre.
Der er også forskel på, hvilke lyde, der ikke høres. Nogle er udfordret på baslyde, andre på diskante lyde, mens andre er udfordret på, at få lydene til at give mening.
Høretab kan være
- medfødte eller kommet til i løbet af barndommen
- forbigående eller permanente
- ensidige eller dobbeltsidige
- lette eller svære
- del af et syndrom eller være barnets eneste udfordring
Nogle høretab kræver ikke behandling, men vil forsvinde af sig selv over tid -
andre kræver behandling – der enten kan være medicinsk, kirurgisk eller teknisk.
Alle høretab kræver pædagogisk opmærksomhed
Men alle høretab – behandlingskrævende eller ej, lette eller svære, forbigående eller permanente, ensidige eller dobbeltsidige – kræver en pædagogisk bevågenhed og en daglig indsats, der gør barnets mulighed for at tilegne sig lydlig (auditiv) information så optimal som muligt.
Barnets forældre og institution bør hyppigt udveksle ideer til og erfaringer om, hvorledes dagligdagen bedst tilrettelægges, så barnet med høretab får de mest optimale lydlige betingelser.
Har du kendskab til børn med høretab fra tidligere, kan du selvfølgelig bruge din erfaring i nogle sammenhænge, men du kan ikke umiddelbart sammenligne. To børn med stort set ens hørekurver påvirkes sjældent ens af hørenedsættelsen.
Fakta om høretab hos børn og unge i Danmark:
2800 børn og unge under 18 år har høreapparater
950 børn og unge under 18 år har CI
1-2 ud af 1.000 nyfødte får konstateret et høretab
Kilde: www.decibel.dk – 27. 01. 2021
Behandling af høretab
Som beskrevet ovenfor, kan høretab have mange former. Alt afhængigt af deres årsag og hvor de er lokaliseret i høresystemet, vælger ørelægen (audiologen) på den audiologiske afdeling, den mest optimale behandling for barnet.
- Skyldes høretabet en tilstand, der kan medicineres, forsøges dette.
- Skyldes høretabet en tilstand, der kan opereres, henvises til en ØNH-afdeling, der kan udføre operationen eller til en praktiserende ØNH-læge, der kan lægge dræn.
- Er høretabet af en sådan størrelse, at barnet har brug for forstærkning af de lyde, der høres dårligst, afprøves/gives høreapparater.
- Er høretabet så stort, at det ikke er muligt at forstærke barnets egen hørerest, henvises til udredning, operation og behandling med Cochlear Implant.
Læs mere om de forskellige behandlinger herunder (klik på overskrift for at folde siden ud.):
Ved Cochlear Implant (CI) laves en kunstig skabt hørelse ved indoperering af en elektroderække i sneglen. Denne samarbejder med et lille computer-høreapparat, der sidder bag barnets øre.
Der findes adskillige firmaer, der leverer både høreapparater og Cochlear Implants til børn i Danmark.
Information om produkterne kan skaffes på firmaernes hjemmesider.
Høreapparater fx: Cochlear Implants fx:
Phonak Danaflex, Cochlear
Oticon Oticon Medical
Siemens MED-EL
GN Resound Advanced Bionics
Stort set samme firmaer leverer yderligere høreteknisk udstyr, hvis dette skønnes nødvendigt, for at barnet med høretab kan høre optimalt i større forsamlinger, over afstand eller ved brug af computer, iPad, telefon osv. .
Siden 2017 og foreløbig frem til 2022 er der på finansloven afsat penge til, at børn mellem 0 og 5 år, der diagnosticeres med et høretab, der er større end 40 dB på det bedsthørende øre, sammen med deres forældre tilbydes et 3-årigt AVT-forløb på et af landets AVT-centre, der ligger i Aarhus, Odense og København.
AVT er en rehabiliteringsmetode, hvor forældrene som de primære, optimerer børnenes høremæssige og sproglige udvikling.
I AVT´en vægtes træning af den auditive sans, da det er den, der er svækket – og der gøres dermed op med tidligere tiders kompensationstænkning, hvor børn med høretab lærte at kompensere via synet.
Børn, der har mindre høretab, og børn, der er færdigundervist i AVT-regi, undervises, vejledes og rådgives af talehørekonsulenter fra de kommunale PPR-kontorer.
Læs evt. mere om AVT og det nationale tilbud på foreningen Decibels hjemmeside. Link her til højre.
Har et barn normal hørelse, vil lydlige informationer flyde til barnet i en lind strøm døgnet rundt. Hørelsen er tændt og i gang, uden nogen behøver gøre noget aktivt.
Har barnet høretab og anvender høreapparater eller CI, er sagen imidlertid en anden. Hørelsen er teknikafhængig og kræver en aktiv indsats for at fungere optimalt.
Først og fremmest er det vigtigt, at høreapparaterne/CI´erne anvendes – og anvendes så meget som overhovedet muligt, for at hjernen får flest mulige lydlige input at arbejde med.
Barnets høreudstyr bør derfor tjekkes dagligt.
Lidt ældre børn vil måske selv bemærke, hvis et batteri er løbet tør for strøm, eller høreapparaterne lyder forkert, men et lille barn vil ikke selv gøre opmærksom på det. De voksne omkring barnet bør derfor være opmærksomme på barnets lytteadfærd og generelle adfærd.
En konflikt med et andet barn, et pludseligt sammenbrud eller indadvendthed kan være reaktioner på et høreudstyr, der ikke længere leverer tilstrækkelig lyd.
Forældrene kan informere pædagoger/lærere om udstyret eller bede den lokale talehørekonsulent fra PPR gøre det.
Hvis det konstateres, at barnets høreudstyr ikke fungerer optimalt, bør barnets forældre informeres med det samme, så de hurtigst muligt kan få udstyret repareret eller evt. låne et midlertidigt udstyr.
Har barnet et behandlingskrævende høretab, skal det afhjælpes hver dag, hver vågen time. Vent derfor ikke nogle dage med en reparation eller en henvendelse til audiologisk afdeling. Barnet vil ikke fungere optimalt, når hørelsen ikke stimuleres optimalt.
Du kan måske sammenligne situationen med, at du skulle undvære dine briller en uges tid eller mere!
Høreapparater til småbørn leveres gerne (men ikke altid) med en lås på batteriskuffen. Låsen er en rigtig god ide, da små pillefingre så ikke vil kunne komme ind til batteriet. Omvendt kræver det, at det lille værktøj, der anvendes til at åbne batteriskuffen, er tilgængeligt – også i institutionen, så der kan skiftes et batteri om nødvendigt.
Sådan støtter I et barn med høretab
Et småbarn med høretab vil have brug for ekstra opmærksomhed og støtte fra de nære voksne i vuggestuen, dagplejen eller børnehaven. Den voksne må således fx have et øje for barnets placering.
Barnets placering i rummet er afgørende for, om barnet kan overskue og opfatte såvel aktiviteter som kommunikation.
En lyd opleves svagere, jo længere man kommer væk fra den, så de, der skal kommunikere med barnet, skal være tæt på barnet – det gælder både de børn, barnet skal lege med, og de voksne, der fortæller, gennemgår dagsplaner, synger eller lignende. Husk også, at de voksne, der lige kommer ind ad døren med en besked, skal orienteres om dette.
Barnet skal helst sidde med lysindfald bagfra, så barnets samtalepartneres ansigt belyses, og det derved bliver nemt at se og støtte sig til den talendes mimik og ansigtsudtryk. Nogle vil ligeledes kunne støtte sig til mundaflæsning. Sørg for at have øjenkontakt med barnet, når du taler med det.
Endelig vil placeringen være bedst, hvis der ikke foregår en masse barnets ryg. Døre, der går op og i, andre børns leg, musikanlæg og lign. giver uro og støj, der kan være medvirkende til, at barnets koncentration svækkes og kommunikationen bryder sammen for barnet.
Høreapparater og CI sørger som udgangspunkt for, at barnet hører talesprogslydene med passende lydstyrke. Det er således ikke nødvendigt, at du taler ekstra højt. Derimod vil det lette barnets mulighed for at skelne og forstå sproget, hvis du dæmper baggrundsstøjen og sørger for god akustik i de lokaler, hvor barnet færdes.
Et lille barn kan ikke i samme omfang som voksne skelne tale i baggrundsstøj. Det er en færdighed, der udvikles i løbet af barndommen og ind i puberteten, og da det lille barn heller ikke har så stort et sprogligt repertoire på lager, men jo netop er ved at tilegne sig talesproget, er det heller ikke muligt for barnets hjerne at gætte kvalificeret eller udfylde de ”huller”, der opstår, når støjen slører det, der bliver sagt.
Akustikken er afgørende for, hvor velegnet et lokalet er til brug for børns leg, samling, undervisning, spisning m.m. Er efterklangstiden for lang mudres lydene sammen, og det bliver vanskeligt at skelne det, der siges. Desuden udtrættes man ofte – både voksne og børn i et lokale, der har dårlig akustik.
Der er flere firmaer, der har specialiseret sig i akustiske forhold, og som kan hjælpe med både målinger og forbedringer med fx opsætning af støjplader – søg blot på ”akustikregulering” eller ”støjdæmpning” i Google.
Den mekaniske støj kan ofte begrænses ved at følge nedenstående tiltag:
- monter filtdupper på bord- og stoleben
- anvend skriveunderlag eller voksdug på bordet, hvor børnene leger
- lim evt. filt under bordpladen
- anvend stofbeklædte kurve eller forede klodskasser til opbevaring af legetøj.
Billige liggeunderlag kan tilpasses kassernes størrelse. - anvend lave opbevaringskasser frem for høje
- anvend legetæpper på gulvene
- sæt malertape på magnetlåse på skabslåger
- luk vinduer og døre til larmende aktiviteterne
- sluk eventuel baggrundsmusik og hold eventuelle telefoner lydløse
- overvej om der skal være køleskab, computer, printer, akvarium og lignende i rummet.
Alle apparater støjer. - tøm ikke opvaskemaskinen, brug ikke blenderen eller andre støjende maskiner, mens der foregår sproglige aktiviteter i jeres køkken-alrum
- sluk kraftigt loftslys og saml i stedet børnenes aktiviteter i grupper ved at have lys på læsekrogen, spillebordet, legetæppet, dukkekrogen osv.
- gennemgå institutionens legetøj kritisk – der findes en del meget støjende legetøj på markedet
I forhold til den menneskeskabte støj, kan følgende forslag overvejes:
- skab tydelighed og struktur i institutionens hverdag
- gå altid hen til den, du vil tale med, i stedet for at tale højt eller råbe til vedkommende
- inddrag børnene i en samtale om støj på stuen/i institutionen. Samtal om, hvad støjen gør ved en: man udtrættes, har svært ved at høre og forstå, man bliver mere irritabel, man taler højere
- lav lister over/tegninger af alle de lyde, der kan høres på stuen, og diskuter hvilke lyde der er gode og nødvendige, og hvilke der kan fjernes eller dæmpes
- undgå gennemgangsrum
- opdel børnene i mindre grupper – skab små rum i store rum
- kald børnene ind i fra legepladsen i hold
- udnyt hele institutionen til aktiviteter – også udearealer, så børnene spredes over et større område
- hold samling på gulvet uden brug af skamler og stole, der skramler
- opdel lokalerne efter aktiviteter, så der ikke tumles og læses i umiddelbar nærhed
- indfør stillezoner
- luk døren rum, hvor der foregår støjende aktiviteter
- lad evt. en pædagog/lærer fra en anden afdeling komme med ”på en lytter”. Kollegaen skal med ryggen vendt mod aktiviteterne i rummet notere sig alle de lyde, hun hører. Bagefter gennemgås listen med lokalets faste voksne, og støj og støjkilder diskuteres. De mest generende kan herefter søges fjernet. Det er ofte lettere at høre andres støjende adfærd – og især, når man ikke selv er den, der er på sammen med børnene.
- Spørg ikke et barn med høretab: ”Kan du høre, hvad jeg siger?” Barnet vil oftest bare sige ”ja” for at undgå yderligere opmærksomhed rettet mod sig
- Børn med høretab ved ikke, hvad de ikke har hørt
- Skab struktur og overskuelighed i hverdagen – hav gerne en dagsplan hængende lettilgængeligt for barnet
- Tilbyd barnet pauser i løbet af dagen – det kræver ekstra opmærksomhed og ekstra kræfter at lytte
- Lad barnet sidde ved siden af en god ven, det har tillid til
- Lad evt. barnet sidde på en stol med drejeligt sæde – så koster det ikke ekstra energi at orientere sig i rummet
- Tal med normal stemmestyrke og tempo – hold gerne pauser, der giver tid til bearbejdning af det hørte
- Tal tydeligt og klart uden overdrevne mundbevægelser
- Understøt gerne det, du siger med kropssprog og naturlig gestik
- Hav en fast plads med godt lys på dit ansigt hvorfra du fortæller, læser historie, gennemgår dagsplan m.m.
- Gå ikke rundt blandt børnene, mens du giver en besked eller fortæller historie
Det kan være svært at lytte, mens man spiser, når man anvender høreapparater. Det er derfor ikke en god ide at læse historie eller give beskeder, når madpakken spises.
Her kan I læse mere:
Alenkær, R (red.) (2016): Inklusionsvejlederen 2 - Elev og diagnose (kapitel 8 Høretab), Dafolo
Cole, E. and Flexer, C. (2009): Børn med høretab – at udvikle evnen til at lytte og tale. Fra 0-6 år, Materialecentret
Estabrooks, W. (2006): Auditory-Verbal Therapy and Practice
Alexander Graham Bell, Associationfor the Deaf and Hard of Hearing, Washington DC
Haven, A. og Rødsgaard-Mathiesen, V. (2010): Vejledning til børnehaven – børn med høretab i børnehave, Videnscenter for hørekandicap
Holmelund, M. og Holmelund, J. (2004): Børn og ører – inflamatoriske mellemøretilstande, LEO. Pharma
Solholt, P. mf. (2019): Træthed hos børn med høretab, Materialecentret
Thomsen, P. og Degn C. (2013): Kan du høre mig?, Artikel i tidsskriftet Sundhedsplejersken, februar 2013
