Det er ALTID den voksnes ansvar at få kommunikationen med et barn til at fungere.
Som voksne bør vi derfor have fokus på, hvad barnet ønsker at sige, fremfor hvordan barnet siger det. Når et barn fortæller, er det vigtigt at lytte og leve sig ind i det, barnet fortæller. Herved viser vi vejen til den gode kommunikation.
Som voksne bør man stræbe efter mindst 5 turtagninger i en samtale for at opmuntre barnet til samtale, og man bør blive ved med at hjælpe sproget på vej ved at guide, gentage og sætte ord på.
Det er vigtigt at huske, at børn – fuldstændig ligesom voksne – typisk vil have en foretrukken kommunikationsstil, som kan være mere eller mindre udtalt. Dette træk ved barnet skal vi ikke nødvendigvis opfatte som en udfordring for barnet, men i stedet som noget, vi må tage højde for i vores egen kommunikation og samspil med barnet og i en evt. indsats.
Barnets kommunikation, samspil og kontakt med forældre, pædagogisk personale, andre nære voksne og andre børn er grundlæggende for udviklingen af dets kommunikative strategier og senere muligheder for at indgå i et socialt fællesskab med andre.
Et barn, der er udfordret i sin kommunikation, vil ofte:
trække sig fra legesituationer og andre sociale sammenhænge, fordi det har svært ved at kommunikere og indgå i relationer.
ikke ”høre efter”, selvom I justerer jeres ord.
blive frustreret og reagere uhensigtsmæssigt i sociale relationer.
bryde regler for samtale ved fx at afbryde eller umotiveret skifte emne.
tale længe, omstændeligt eller usammenhængende om ting uden forklaring.
OBS! Vær opmærksom på, at børn kan have en tilbageholdende kommunikationsstil, uden at det indikerer udfordringer med deres kommunikative kompetencer.
Det er vigtigt at huske, at kommunikation er langt mere end bare de ord, der kommer ud af munden på barnet. Hvis et barn skal blive i stand til at kommunikere effektivt, så skal det også lære alle de tegn, vi bruger i vores non-verbale kommunikation – dvs. kropssprog, grimasser, tegn og fagter samt stemmeleje. Denne form for sprogbrug skal samtidig være afstemt efter situationen (pragmatik).
HUSK: Jo mere vi stimulerer et barn med samtale i meningsfulde sammenhænge, desto bedre sprog og kommunikative evner får det.
Hver gang I fx står ved puslebordet, skal I forestille jer, at I er som et stillads for barnets sprog. I stiller både spørgsmål og giver svar. ”Skal du have en ren ble? Ja, det skal du da. Den er jo helt våd.” Jo ældre barnet bliver, jo mindre stillads har det brug for – og jo mere skal du lytte, spørge og guide, i stedet for selv at fortælle.
Vuggestue-/dagplejebarnet:
Leg ”lade som om lege” og ”borte-tit-tit”, og ”hvor stor er du, såååååå stor”. Disse lege inddrager barnet og støtter dermed dets kommunikative udvikling og senere sprogtilegnelse.
Børnehavebarnet:
Vis interesse ved at lytte opmærksomt, spørg ind til det, barnet fortæller og sæt nye ord på det, I oplever sammen. (5 turtagninger!)
Alle børn:
Hold den gode øjekontakt, der viser interesse og nærvær
Vær tydelig i ord og handlinger, så der er overensstemmelse mellem de ting, I siger og gør – og det toneleje, I siger tingene med.
Materialer til at styrke barnets kommunikative kompetencer