Læsp/snøvl

Læsp er en artikulatorisk vanskelighed, der skyldes en manglende evne til at producere /s/ og evt. s-lignende lyde, f.eks. /t/, på den måde, som vi opfatter som den korrekte version.

Mellemtandslæsp

Mellemtandslæsp er den hyppigste form for læsp og ses hos mange børn i vuggestue- og børnehavealder. Tungen kommer frem mellem fortænderne, når barnet skal sige /s/.

For mange børn forsvinder denne type læsp i indskolingen, når der sker tandskifte, og mange anser da også mellemtandslæsp som normalt hos yngre børn.

En anden type læsp er sidelæsp, hvor luften sendes ud langs tungens sider. Denne type beskrives ofte som om, barnet har for meget mundvand. Det er dog ikke tilfældet, men skyldes artikulationen af /s/. Sidelæsp er ikke en normal udvikling af talen og kræver ofte artikulationsundervisning af en logopæd for at forsvinde.

Snøvl

Snøvl påvirker taleklangen og handler om, hvor meget luft, der sendes ud gennem næsen. Der findes to slags snøvl – lukket og åbent snøvl.

Ved lukket snøvl kommer der for lidt luft ud gennem næsen, og barnet lyder som om, det er forkølet. Det kan skyldes polypper, mandler eller hævelser i næse og svælg.

Når et barn har åbent snøvl kommer der for meget luft ud gennem næsen. Man kan især høre åbent snøvl på lukkelydene /b, p, t, d, k, g/. Åbent snøvl kan forårsages af en skjult ganespalte eller at ganesejlet ikke lukker af op mod næsesvælgrummet.

Det kræver en undersøgelse hos en øre-, næse-, halslæge at få klarlagt årsagen til snøvl.