Barnets ordforråd er den samlede mængde af ord, som barnet behersker. Det giver derfor nærmest sig selv, at jo mere varieret og nuanceret et sprog, barnet oplever i sine omgivelser, desto større vil dets ordforråd blive.
Det er meget forskelligt, hvornår børn siger deres første ord, men de fleste børn begynder at sige nogle få ord, når de er omkring 10-12 måneder (men det er stadig helt normalt, at nogle siger ord både tidligere og senere end det). Herefter starter en omfattende og kompleks udvikling, der først går langsomt med få ord ad gangen, men som på et tidspunkt eksploderer i det, vi kalder ordspurten. Du vil nærmest kunne få oplevelsen af at aflevere dit barn i pasning om morgenen, og når du henter igen om eftermiddagen, har det 5-10 nye ord med hjem i rygsækken.
Et barn på 2 år og op efter, der har et lille ordforråd, vil enten ikke sige ret meget eller have svært ved at sætte ord på dagligdags ting, vil have en tendens til at bruge fagter og gestik og vil benævne ting med ”den der” og ”det der”.
Sådan hjælper I barnets ordforråd på vej
Det helt lille barn:
Leg borte-tit-tit og ”Værsgo-tak” med benævnelse af genstande i legen
Vuggestue-/dagplejebarnet:
Alting har et navn, sæt ord på barnets hverdag – fortæl hvad I gør og ser
Hvis et barn bruger en forkert bøjning af ord som i "Mig gikkede en tur" eller "Jeg sovte ved mormor", så skal I eftersige uden at rette. "Gik du en tur?" eller "sov du hos mormor i går?”. I den sidste sætning kom der også en udvidelse på i form af "i går"
Børnehavebarnet:
Undre jer sammen med et barn for at imødekomme dets nysgerrighed. Hvis det spørger til et
ord, så gør jer umage med at forklare ordets betydning og nævn evt. andre ord, der betyder det samme (synonymer) eller det modsatte (antonymer). Tal om datid, nutid og fremtid.
Kommenter (sæt flere ord på) frem for at spørge. Hvad mon xxx betyder?
Reflekter med barnet over ordbetydning,
Alle børn:
Følg barnet og hold lange pauser, hvor I tæller til 20, før I spørger igen eller selv svarer
Følg barnets udspil, når det fortæller noget, men hold samtidig nænsomt fast i "at gøre én ting ad gangen", så I ikke skifter fra emne til emne
Brug navneordene. Sig for eksempel "kan du tage støvlerne på?" i stedet for "kan du tage dem på?".
(Som voksne kan I evt. have en lille konkurrence. Hver gang en af jer siger "den, det, dem" må en anden sige "bååt" eller give gult ”sprog-kort”).
