2.0: Leg og læsning
Dialogisk læsning 2.0*: Leg og læsning
Legen er vejen til læsning (artikel)
Det er i legen, at fortællingen bliver omsat til erfaringer og læring, som også kan udfolde sig i sproget. Derfor er legen et væsentligt element i den dialogiske læsning.
Leg er en uomgængelig del af et barns liv - og det er også en uomgængelig del af den dialogiske læsning. Når vi folder en fortælling ud i leg, så kan børn gøre sig konkrete erfaringer med de ord og vendinger, de kan lytte og spørge til under læsningen.
Herunder kan du læse om forskellige måder at inddrage legen på i læsningen. Vi taler her ikke om fri leg, men om legebaserede aktiviteter, der knytter sprog, leg og fortælling sammen på en for barnet meningsfuld måde.
Leg eller læring
Først vil vi dog gerne tage brodden af evt. diskussion om den voksnes rolle i legen. Vi ser nemlig ikke leg og læring som modsætninger, og den hvepserede har vi allerede stukket hånden i flere gange.
Læs artiklerne her:
"Skadelig læring i vuggestuen"
"Leg eller læring - behøver vi at vælge?"
Børn vågner ikke lige pludselig op en dag og begynder at lege - eller lære - noget, de intet kender til. Afsættet for al leg er oplevelser, de har haft sammen med andre - ikke mindst voksne. Leg er en måde at lære på, hvor børn udforsker, eksperimenterer, kombinerer, imiterer og fantaserer ud fra tidligere erfaringer.
Når vi husker ikke at forveksle læring med undervisning, skolebænk og træning, kan vi som voksne sagtens bidrage til børns leg med rammer, redskaber, sprog og deltagelse - og her er bøger/fortællinger en oplagt kilde til leg og læring.
Vi starter ved starten ... af livet!
Vi bliver tit spurgt, hvor tidligt man kan begynde at læse med børn, og vores svar er entydigt: "så tidligt som muligt". Men selvfølgelig ser babylæsning helt anderledes ud, end det vi traditionelt forstår ved læsning.
Her er bogen et stykke legetøj på lige fod med andet legetøj - og skal være robust nok til at kunne klare savl og undersøgende børnefingre. Lad bare baby lege med bogen og få erfaringer med dens form og indhold på en opdagende måde ved at:
- have den med på puslebordet, i barnevognen og i sengen.
- kigge og bladre i den med en voksen, der peger og sætter ord på.
- opleve voksne vise interesse for bøger og for at læse både
for dem selv og for børn.
Når børnene er helt små, skal legen udgøre den primære del af læsningen, og efterhånden kan vi sætter mere tid og sprog på selve fortællingen.
Hvis bøger er en del af legen, fra barnet er helt lille,
kan læsning også blive en leg, når barnet bliver ældre!
Leg før læsning
Selv når børnene er gamle nok til at engagere sig i fortællinger og deltage i læsning, kan det stadig være en god idé at lade legen bane vej for læsningen. Det øger børnenes motivation og nysgerrighed og skærper deres opmærksomhed på det, der bliver læst.
Her et par måder, du kan lade legen gå forud for læsningen:
- Observere børnenes lege og finde ud af, hvad de handler om. Herudfra kan du vælge bøger, der omhandler de temaer, der optager børnene.
- Finde legetøj og genstande, der indgår i de planlagte bøger og lade børnene lege med dem, inden I læser - uden skelen til, hvad bogen handler om.
- Lade børnene lege med selve bogen - bladre i den, kigge i den, bide i den** - og gøre sig egne erfaringer med bogen som bog. Det kan også være, at bøger kan fungere som byggeklodser eller på anden vis blive et redskab i legen.
- Gå på biblioteket og gøre det til en leg at vælge en bog, I bagefter skal læse. OG I kan også lege bibliotek i institutionen.
Gennem leg kan børn gøre sig erfaringer med,
hvad bøger er og kan, og hvad en historie indeholder!
Legen under læsningen
Som voksne kan vi hænge fast i en forestilling om, at læsesituationen skal "se ud" på en bestemt måde - fx at der skal være ro, og børnene skal sidde stille og lytte til den voksnes oplæsning (selvfølgelig afbrudt af dialog! på passende steder).
Men den forestilling kan vi med fordel (og en portion realisme) pakke væk og i stedet invitere legen ind i læsningen på forskellige måde.
Sådan kan I invitere legen med i læsningen:
- bruge legetøj og rekvisitter, der understøtter fokusord i historien og giver børnene konkrete oplevelser med sproget.
- inddrage sanseoplevelser, der understreger handlingen (fx sprøjte med vand fra en forstøver, hvis det regner i bogen).
- lave bevægelser (hoppe, trampe, danse, mm) eller mimik (surmule, overraskelse, smerte, smil), der indgår i historien.
- lade børnene spille roller fra historien ved at lægge stemmer eller bevægelser til undervejs.
- ... og måske endda gøre børnene til medskabere af legen ved at snakke om, hvordan man kunne illustrere det, I læser om.
Det kan betyde, at læsningen får en anden form, end I regnede med fra begyndelsen - og at I måske heller ikke når igennem hele bogen på én gang. Og det er helt, som det skal være!
Gennem leg kan børnene blive til aktive
medskabere af historien!
Vi læser - og så leger vi
Når I så har læst en historie, er legen et naturligt efterspil. Nogle gange opstår den helt spontant (læs fx anekdoten herunder), og andre gange skal den hjælpes på vej.
Her er et par ideer, når den skal sættes i gang:
- Leg lad-som-om-lege med afsæt i historien (fx fest, købmand, gemmeleg).
Det behøver ikke være en gengivelse af historien. - Leg at I er de dyr/figurer/maskiner/væsner/personer, der optræder i historien (bevægelser, mimik, lyde).
- Leg en fortsættelse på historien. (Hvad mon der sker bagefter?)
- Leg det, der måske gik forud for historien. (Hvad mon der skete inden?)
- Find på lege, hvor figurerne i historien oplever eller gør andre/nye ting.
- Leg den samme historie, men med andre figurer, eller hvor de bytter roller
(måske sidder Bukke Bruse under broen? Eller bedstemor spiser ulven?!)
Ved de ældre børn, der kan sidde stille og lytte, kan det ofte være en fordel at starte med at læse historien højt én gang uden afbrydelser, inden I går i gang med legene. Så bruger I historien som en klar ramme for de legebaserede aktiviteter, der følger efter.
Leg er læsning, og læsning er leg
Frem for alt er det vigtigt, at I ikke adskiller læsning fra andre typer leg. Hvis læsning foregår i alt for snævre og faste rammer, vil der kunne opstå en uheldig oplevelse af, at læsning er noget besværligt, kedeligt og ubekvemt.
Det er at lytte opmærksomt kan blive en leg, hvis man fx skal være musestille for at høre en voksen, der hvisker en stille replik - og børn, der har en aktiv rolle at spille i historien, får lettere ved at sidde stille og vente på sin tur.***
Hent vores evt. vores guide "Sådan inddrager du sprogligt udfordrede børn i læsningen" øverst til højre på siden her.
Jo mere I tillader legen af få en plads i læsningen - og jo mere I inviterer både fordybelse, følelser, fantasi, bevægelse og fjollethed ind i læsesituationen, desto større læseglæde planter I hos børnene.
I kan også hente inspiration i folderen "Den blå elefant skal ud at køre" fra Nationalt Videncenter for læsning. Find linket under "Links" på siden her.
Billedkilde: Det sidste billede her i artiklen er lånt med tilladelse fra Børnekulissen.
** Efterhånden skal børn selvfølgelig lære at passe på bøger og behandle dem ordentligt - på samme måde som alle andre ting. I kan evt. snakke om, hvad bøger er lavet af, og hvad de derfor kan og ikke kan holde til. I næste nummer får I mere om, hvordan bogen som bog er vigtig i den dialogiske læsning 2.0.
*** Børn, der har svært ved at deltage i dialogisk læsning, er ofte de sprogligt udfordrede børn, som derfor også har allermest brug for at blive inddraget og for at opleve læsning som en leg.
* Dialogisk læsning 2.0 er vores betegnelse for en gentænkning af dialogisk læsning baseret på nyeste viden om den voksnes rolle i barnets sprogtilegnelse. Begrebet er primært inspireret af vores certificering i Sprog i samspil fra The Hanen Centre.
