2.0: Fra læsning til literacy

Dialogisk læsning 2.0*: Fra læsning til literacy

Gør læsning til literacy gennem leg (artikel)

Tidlige erfaringer med skrift og bogstaver (tidlig literacy) styrker børns evne til at lære at læse og skrive i skolen. Og læsestunden er en oplagt lejlighed til at gå på opdagelse i, hvordan de mystiske tegn på papiret egentlig virker.  

Nej, tidlig literacy handler ikke om, at børn skal kunne læse og skrive, før de kommer i skole. Nogle kan måske ... mens andre stadig har fornøjelsen til gode. Men hvis den fornøjelse skal hjælpes bedst muligt på vej, så skal vi give dem en masse positive erfaringer med skift og bogstaver i deres tidligste år.


Børn skal derfor heller ikke trænes eller undervises formelt i bogstaver og skrift 
inden skolealderen. I stedet skal de, med Kjeld Kjertmanns ord, "indkultureres" i vores skriftkultur gennem leg og "skriftsprogsopdragelse" af aktivt involverede voksne. (Kjeld Kjertmann, Læsetilegnelse – ikke kun en sag for skolen, 2002) 


At læse dialogisk er godt på vej

Hver gang vi læser dialogisk med børn, er vi allerede godt i gang med den tidlige literacy. Når vi øger børns kendskab til bøger og deres læselyst/-glæde, så styrker vi automatisk også deres forudsætninger for at lære at læse og skrive selv, når de kommer i skole. 

bedstemor-l_ser

Højtlæsning styrker børns evne til at lære at læse og skrive i skolen.   

Samtidig kan du med nogle helt enkle handlinger styrke børnenes opmærksomhed på skrift, bogstaver og tal, mens I alligevel læser. Det får du et par tips til her (klik på overskriften for at læse): 

Bøger er en forunderlig ting i sig selv. Man kan åbne dem, bladre i dem, fordybe sig i dem, hygge sig sammen om dem ... og der kan komme fantastiske historier ud af dem. Som et led i den dialogiske læsning er det oplagt at give børn en forståelse af, hvordan bøger faktisk "virker": 

  • Inden I læser, kan I gøre det til en del af jeres rutine at snakke om, hvad bogen hedder, hvem der har skrevet bogen, hvem der har illustreret den, og hvad den mon handler om. Brug gerne ord som titel, forfatter, illustrator, handling
     
  • Mens I læser, kan du bruge ord som bladre, side, begyndelse og slutning og opbygge spænding med "Hvad mon der sker på næste side?"
     
  • Efter I har læst, kan I snakke om andre bøger, der handler om det samme. I kan også "anmelde" bogen ved at snakke om, om I synes, den var god, kedelig, sjov, sørgelig, uhyggelig, lang, kort, osv.

Det at læse er en teknik, som vi skal lære. Og ét af de centrale elementer i tekst er dens retning. Vi læser (og skriver) fra øverste venstre hjørne mod nederste højre. Det kan du illustrere som en del af læselegen:  

  • Brug din pegefinger til at vise, hvor du læser.
     
  • Forklar hvordan du ved, at det er tid til at bladre.  
     
  • I kan evt. også snakke om, at nogle børn måske vil lære at læse fra en anden retning på andre sprog. 

Skriften er den mest konkrete måde at opleve sprog på. Den forsvinder ikke på samme måde, som det talte sprog gør. Tekst fastholder sproget og gør det synligt. Det kan du også give børnene en oplevelse af, mens I læser.   

  • Peg på ord og på de billeder, der illustrerer ordet. 
     
  • Brug ordkort til at skrive vigtige ord (fokusord) fra de bøger, I læser.  
     
  • Gør det tydeligt for børnene, at den historie, du læser højt, ikke er én du selv finder på, men at det er teksten der fortæller dig, hvad du skal sige. Du kan fx bruge vendinger som "Der står, at ..." eller "Se, nu taler han med STORE bogstaver."  
TIP: Der findes en helt fantastisk børnebog "Bogen uden billeder", som netop handler om, hvad teksten betyder for en bog. Den kan sikkert lånes på jeres nærmeste bibliotek. Se en video her til højre, hvor den bliver læst højt. 

Det talte sprog er usynligt. Når vi retter børns opmærksomhed mod skrift, så oplever de,
at ord kan blive synlige.
 

skriveleg

At skrive er også en leg

Når børn begynder at opdage, hvordan tekst virker, så bliver de ofte nysgerrig og får lyst til selv at lege med skrift. Så er det oplagt at lade læselegen glide over i skriveleg, hvor børnene fx kan:  

  • selv legeskrive fokusord fra bogen på ordkort
  • lave deres egne bøger med tegninger og legeskrift
  • legelæse bøger højt for hinanden

Alle børn - uanset alder - kan få rigtig mange sjove oplevelser med bogstaver og tal, så længe du som voksen gør mødet med tekst til en sjov sprogleg. 

HUSK også!
Sørg for at skabe et fysisk 
læringsmiljø, der motiverer og inspirerer børn til at eksperimentere med at læse og skrive. 

* Dialogisk læsning 2.0 er vores betegnelse for en gentænkning af dialogisk læsning baseret på nyeste viden om den voksnes rolle i barnets sprogtilegnelse. Begrebet er primært inspireret af vores certificering i Sprog i samspil fra The Hanen Centre. 

Materialer - tidlig literacy og numeracy

dl-20-literacy

To eksempler på legelæsning

Eksempel 1: Ida på 1,5 år læser en bog. Idas forældre har læst med Ida, siden hun var 4 mdr. gammel, og her viser Ida, hvordan hun har fanget læseretningen og forstået, at bogstaverne i bogen er dem, der giver lyde.
Eksempel 2: Jonas på 3,5 år læser for sin mor ved at pege og eksperimentere med læseretning. Han er blevet opmærksom på, at der er en sammenhæng mellem det skrevne ord og billedet.
Vis som Gitter Liste

6 varer

pr. side
Faldende orden
Vis som Gitter Liste

6 varer

pr. side
Faldende orden