Sprogvurdering 2 år
2-års vurderingen
Folketinget gjorde det i 2017 muligt for kommunerne at fremrykke 3 års sprogvurderingen frem til 2-årsalderen, som et led i en tidlig indsats med opsporing og målrettet handling ift. børn med sproglige vanskeligheder.
Der er i den forbindelse udviklet materialet ”Sprogvurdering 2 år”. Materialet er udarbejdet af TrygFondens Børneforskeningscenter og Institut for Kommunikation og Kultur på Århus Universitet.
Der leveres IT-understøttelse af testen fra bl.a Rambøll og Undervisningsministeriet (via EMU.dk). Såfremt man bruger samme IT-platform, så kan resultaterne fra "Sprogvurdering 2 år" med forældrenes samtykke viderebringes til børnehaven.
Det undersøger 2-årsvurderingen
Materialet består af fire dele, som undersøger følgende områder af barnets sprog:
- Receptivt ordforråd - forståelse af ord
I denne del skal barnet deltage og gennemføre en test sammen med en kendt voksen. - Produktivt ordforråd - de ord barnet siger
Her skal barnet ikke være med. Barnets primære voksen i dagtilbuddet skal udfra
kendskab til barnet udfylde et skema. - Sprogbrug - hvordan bruger barnet sit talesprog
Hvordan taler barnet om personer, ting og handlinger, der ikke er til stede.
Barnets primære voksen i dagtilbuddet skal ud fra sit kendskab til barnet udfylde et skema. - Kommunikative kompetencer - hvordan kommunikerer og henvender barnet sig til omverden
Barnets primære voksen i dagtilbuddet skal ud fra sit kendskab til barnet udfylde et skema.
Læs mere om:
Ordforråd
Læs mere om Sprogvurdering 3-6 år
Om skemaerne:
Ministeriet anbefaler, at skemaerne til de tre af områderne udfyldes af én voksen, helst barnets primære voksne i dagtilbuddet.
Skemaerne udfyldes på baggrund af denne ene voksnes oplevelse af og kendskab til barnet. Det er vigtigt at svare så retvisende som muligt. Hvis du ikke kan huske, at du har oplevet en given situation med barnet, er det bedre at svare nej. Det gavner ikke barnet at "pynte" på resultatet. Det er bedre, at barnet scorer lavere i testen end sine reelle kompetencer, end at I risikerer at overse eventuelle udfordringer.
Om resultatet:
Vurderingen udmønter sig i en rapport, hvor du både får en samlet score for barnet og en score for de enkelte delområder. Scoren vil placere barnet i én af tre kategorier, der afgør, om der skal laves indsats for barnet. Kategorierne er de samme, som vi kender fra Sprogvurdering 3-6 år.
Husk:
- Vær opmærksom på delscoren for de enkelte områder.
Et barn kan ligge i generel indsats i sin samlede score, men alligevel ligge i fokuseret eller særlig indsats i ét eller flere af delområderne. - Hvis et barn ligger under 50 i score, er der stadig grund til opmærksomhed, selvom barnet skal indgå i den generelle indsats.
Mere om den receptive ordforrådstest
Den receptive ordforrådstest undersøger barnets forståelse af bestemte ord, dvs. ikke om barnet kan sige/udtale ordet, men om barnet kan koble ordet med et billede af samme genstand.
Ud fra de valgte ord kan man få et indtryk af barnets samlede ordforråd.
Selve testen består af en række ordpar, hvor barnet skal udpege det rigtige billede ud af de to mulige, når den voksne beder barnet finde målordet, fx sut. Barnet skal tydeligt vise, at det kan genkende ordet.
Testen har tre aldersbestemte sværhedsgrader for som fokuserer på barnets niveau ift. alder:
1. 22-23 mdr. (under 2 år)
2. 24-29 mdr. (2-21⁄2 år)
3. 30-34 mdr. (over 21⁄2 år)
Der er delvis overlap mellem ordene i de tre sværhedsgrader.
Gode råd når I gennemfører testen:
- Sørg for en god dialog med forældrene inden testen. Forklar dem, at I ikke tester barnet for, at det skal præstere, men for at afgøre, om barnet har sproglige udfordringer, som I kan afhjælpe ved at opdage det tidligt.
- Vælg et roligt lokale uden for mange distraktioner.
- Vælg et tidspunkt at teste, hvor barnet er mæt og udhvilet.
- Sørg for at barnet er tryg ved den person, der skal gennemføre testen.
- Det er meget vigtigt, at I ikke øver målordene med barnet, inden I tester. Det risikerer at give et falsk positivt resultat.
- Vær sikker på, at barnet er fortrolig med at pege - ikke nødvendigvis kun med pegefingeren, men som gestik med hånd/fingre.
- Skab positive forventninger til testen - kald den en sjov leg eller lignende.
- Sørg for at barnet KUN kan se de to billeder, som er i fokus ad gangen.
- Anerkend barnet for deltagelse og handlinger, "Hvor er du god til at pege", ikke for resultatet.
- Stop mens legen er god.
- Læs desuden vejledningen grundigt, inden I gennemfører testen.
