Sprogvurdering 3-6 år

Sprogvurdering 3-6 år er Ministeriets materiale til sprogvurdering, som bl.a. er IT-understøttet i Rambølls Hjernen&Hjertet. Herunder kan du læse mere om, hvilke områder vi vurderer hos barnet, og hvorfor netop disse.

Et langsigtet perspektiv
Helt overordnet er det vigtigt at vide, at Sprogvurdering 3-6 år har et mere langsigtet perspektiv, end tidligere materialer. Det skyldes især, at den tager afsæt i nyere dansk forskning (Dorthe Bleses, Anders Højen, m.fl), der har vist, hvordan barnets sproglige erfaringer i de tidligste år har stor indflydelse på barnets senere udvikling, læring og trivsel - ikke bare i skolealderen, men også senere i livet. 

Bl.a. kigger vi nu især på færdigheder, som forskningen viser, er centrale for barnets senere læse- og skriveudvikling - også selvom disse kompetencer ikke har direkte indflydelse på barnets trivsel i dagtilbuddet her og nu.

Læs også om sprogvurdering af 2-årige

HVORNÅR vurderer vi barnet? 
Sprogvurdering 3-6 år giver mulighed for at vurdere et barn på et hvilket som helst tidspunkt mellem 2,10 og 6,9 år, hvor det før var i afgrænsede perioder mellem 3 og 6 år. Der er ét samlet materiale, så man kan følge barnets sproglige udvikling inden for en række sproglige områder.

HVILKE børn skal vi vurdere? 
Sprogvurderingen er målrettet de børn, hvor pædagoger eller forældre mener, at der er brug for en vurdering af sproget.

Dagtilbudslovens paragraf 11 og 12 siger således:

"Der skal gennemføres en sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år, der er optaget i et dagtilbud, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering."

... 

"Der skal gennemføres en sprogvurdering af ALLE børn i alderen omkring 3 år, der IKKE er optaget i dagtilbud."

HVAD vurderer vi hos barnet?  
Den tidligere sprogvurdering gav os en resultatrapport, der aftegnede barnets kompetencer inden for de fire overordnede sproglige områder: produktivt sprog, receptivt sprog, kommunikation og lydlig opmærksomhed.

Med den nye vurdering kigger vi nu mere specifikt på otte områder inden for to dimensioner, nemlig talesproglige kompetencer og skriftsproglige kompetencer:

• Ordforråd
• Sprogforståelse
• Kommunikative strategier
• Rim
• Bogstavkendskab
• Opdeling af ord
• Opmærksomhed på skriftsprog
• Forlyd (vurderes kun ved skolestart)

Børn har dog ikke ændret sig, fordi vi vurderer deres sproglige udvikling på en ny måde. Der er blot tale om, at vi nu zoomer ind på nogle centrale færdigheder under de fire sproglige områder, som vi testede tidligere… og så har man med den nye sprogvurdering valgt også at sætte specifikt fokus på den tidlige skriftsproglige udvikling.

HVORFOR vurderer vi netop det?
Det kan virke, som om vi vurderer et barns færdigheder for tidligt på nogle områder ... men det giver faktisk god mening i et mere langsigtet perspektiv. Når vi fx ser på det 3-6-årige barns evne til at rime, benævne bogstaver og opdele ord …  skyldes det, at barnets udvikling inden for disse færdigheder afspejler barnets forudsætninger for færdigheder, det skal tilegne sig i skolealderen. Der er altsp

HVORDAN skal vi vurdere? 
Sprogvurdering 3-6 kan ikke gennemføres uden IT-understøttelse. Det betyder, at det er nødvendigt at indgå en aftale med en udbyder af en IT-løsning baseret på Ministeriets materiale, fx Rambøll.

SPROGVURDERING ER IKKE EN EKSAMEN!
Dette er vigtigt at huske, hver gang vi sprogvurderer et barn. Vi er udelukkende interesserede i at få en pejling på, om barnet skal hjælpes på vej mod disse kompetencer gennem leg.

At vi ser på deres forudsætninger for at lære at læse og skrive, betyder altså ikke på nogen måde, at vi skal undervise eller træne dem i disse færdigheder før skolealderen.

SPROGVURDERET ... og hvad så?
Når I, i dagtilbuddet, har sprogvurderet et barn, får I en resultrapport, der viser, hvordan barnets kompetencer er inden for de 7 sproglige områder (- forlyd). Her fremgår det, om barnets skal tilbydes særlig, fokuseret eller generel indsats.

Det kan være nærliggende kun at fokusere på de børn, der falder i de to første kategorier (0-15%), men det er vigtigt også at have øje for de børn, der ligger i den lave ende af generel indsats (16-50%).

Her til højre kan I downloade et skema til at udarbejde en handleplan, og herunder kan I se vores 5 kufferter til opfølgning på sprogvurdering, der giver jer helt konkrete ideer og materialer til at lave en specifik indsats hos et sprogvurderet barn - og inddrage forældrene.