Eftersom bogstavkendskab er en af de færdigheder, der bliver vurderet i Sprogvurdering 3-6 år, er det en god idé af finde på aktiviteter og lege, der inddrager alfabetet - både i dagtilbuddet og hjemme.
Mange forbinder stadig det at lære at læse og skrive med noget, der foregår i skolen. Det er selvfølgelig også her, vi får de formelle færdigheder på plads, men der er intet til hindring for, at vi kan introducere de yngre børn for bogstavernes form, lyde og anvendelse. På den måde styrker vi det fundament, som deres senere skolefærdigheder skal bygge på.
BARE HUSK:Når førskole-børn skal introduceres for bogstaver, skrift og læsning, så skal I tage udgangspunkt i leg, kontekst og børnenes naturlige nysgerrighed. Det giver ingen mening at undervise i læsning og skrivning før skolestart.
Herunder og i kolonnen til højre på siden kan du finde mere inspiration til lege og aktiviteter, der inddrager alfabetet.