Her finder du ord, der passer til sommer, sol og ferie … med ideer til sange, lege og aktiviteter, som folder ordet ud til en masse sproglige erfaringer.
Dermed styrker du både børnenes sprog samtidig med, at de får kroppen og de personlige/sociale og kulturelle kompetencer i spil (læreplanstemaerne).
Kalenderen er både til forældre og til dig, der arbejder med børn i 0-7 års alderen.
Du kan vælge det eller de forslag, der passer bedst i jeres planlægning (eller til dagens vejr) og til alderen på de børn, du skal lege med. Du kan også selv finde på dine egne aktiviteter ud fra dagens ord... eller lege med det samme ord flere dage i træk.