Når læsning bliver leg
En lille anekdote om hvordan en nærværende bedstefar, et par nysgerrige børn og de rette rammer, tilsat en smule tid og et gran tilfældighed, forvandler læsning til en leg.
En tilfældig eftermiddag har jeg et ærinde på et lokalt bibliotek, hvor jeg er så heldig at opleve denne skønne episode.
Et hold bedsteforældre har deres to børnebørn (ca. 4-6 år) med på biblioteket for at læse og lege. Biblioteket har lånt en flot bro, man kan lege på - og på siden af broen hænger der 2 troldekostumer og 3 gedebukke-dragter.
Bedstefar sætter sig i en sofa og har fundet en bog.
Om bogvalget er planlagt eller et lykketræf, ved jeg ikke. De to børn og en kammerat stiller sig hurtigt omkring ham, da han begynder: "Der var engang tre Bukke Bruse, ..."
Snart runger bedstefars stemme gennem det ellers tyste bibliotek, og efterhånden støder lyse børnestemmer til med spørgsmål og tilføjelser. Bedstefar pløjer sig roligt gennem fortællingen og svarer jævnligt på børnenes bidrag.
Da historien er slut, løber børnene straks hen til broen. "Skal vi ikke lege Bukke Bruse?" De får fordelt roller og udklædningstøj (storebror vil selvfølgelig være trold), og så udspiller historien sig ellers igen i biblioteket i en helt ny børnefortolkning med tramp på broen, velkendte og nyopfundne replikker og en meget højlydt trold, der til sidst får bedstemor til at tysse på legen.
Jeg følger storsmilende og tryllebundet med i læsning og leg fra en skjult krog i biblioteket og glemmer næsten tiden ...
Der skete meget spontan læring i denne lille episode, som opstod ud af tid, ro, fysiske rammer og børnenes engagement - og naturligvis en voksen, der havde givet børnene et stillads, nemlig fortællingen, at bygge videre på. Der var sprog, kommunikation, forhandling, samspil, bevægelse og fortælling. Og jeg tror faktisk slet ikke, at bedsteforældrene opdagede, at deres lille udflugt blev til en leg sprængfyldt med udvikling og læring. Men de kunne have udfyldt en komplet læreplan baseret på disse ca. 30 min. læsning og leg.
Jeg nåede desværre ikke at få tilladelse til at tage en film af episoden, så I må nøjes med mine ord og et par stjålne fotos, hvor identiteten naturligvis er sløret (ingen paparazzi-ambitioner eller GDPR-overtrædelser her) ... samt selvfølgelig et billede af kostumerne og den fine bro, som biblioteket havde på udlån fra Børnekulissen*.
*Børnekulissen er et tilbud i Aarhus Kommune under ULF i Aarhus