Jeg er tale- og sprogkonsulent med speciale i sprogtilegnelse. I 2001 udarbejdede jeg den første sprogkuffert til Hammel Kommune, mens jeg var ansat som talepædagog. De erfaringer, vi gjorde, og den succes, vi oplevede med at arbejde med sprogkufferterne, gjorde, at jeg i 2007 etablerede Sprog&Leg for at satse på udvikle mere af denne type materiale – og for at tilbyde kurser og foredrag i børns sprogtilegnelse.
Udover at være kursus-/foredragsholder, har jeg supervisions- og konsulentopgaver ved kommunernes dagtilbudsafdeling, daginstitutioner og dagplejen. Jeg tilbyder også privat undersøgelse og undervisning af børn (op til ca. 6-7 år).
Ulla er Sprog&Legs stifter og direktør. Hun er uddannet talepædagog med en master i sprogtilegnelse.
Ulla har sprogvurderet mere end 500 børn, vejledt forældre og fagfolk i opfølgende indsats samt undervist og holdt kurser for forældre og fagfolk i mere end 20 år.
Ulla brænder især for den helt tidlige indsats i 0-3 års området, men undersøger også børn med fx udtalevanskeligheder.