Køb til skole, institution eller dagpleje? 
Da vores bøger, spil og sprogkufferter er specialudviklede, er vi ikke omfattet af indkøbsaftaler, og I kan købe direkte via EAN nummer.

Skive Kommune

Case: Skive Kommune

Projektet "Læseslyst" skal skabe motiverende læseaktiviteter i Skive Kommune

Sprog & Leg har rådgivet om og sikret fremskaffelse af 15 bogsæt (i alt 150 bøger) samt tilhørende bogfoldere til projektet Læselyst i Skive Kommune.


Projektbeskrivelse

Læselyst er udviklet for at skabe motiverende læseaktiviteter, der understøtter både et- og flersprogede børns behov.

Projektet Læselyst er opstået i et samarbejde mellem Maryfonden (LæseLeg), Skive Bibliotek, Skole- og Dagtilbudsafdelingen samt tale-hørekonsulenterne i Skive Kommune.

Projektets formål er gennem inkluderende læsefællesskaber at give alle lysten til at deltage aktivt i læsning, og derved styrke deres sproglige kompetencer.

Metoden tager udgangspunkt i principperne for dialogisk læsning, dog med den tilføjelse, at hvert barn tilbydes ”sin egen” bog at læse i. Bogen lånes med hjem i den efterfølgende periode, hvilket er med til at inddrage forældrene, øge gode dialoger og give læseglæde i hjemmet.  

Flersprogede børn tilbydes, hvor det er muligt, adgang til bøger på både dansk og deres modersmål for herved at styrke deres samlede sproglige udvikling. I praksis fungerer det ved, at dagtilbuddet låner tre bogsæt a´10 bøger, således kan hvert barn i en gruppe på op til 9 børn sidde med sin egen bog, mens den voksne anvender principperne fra dialogisk læsning.

Læseperioden slutter med, at hvert barn låner bogen med hjem til læsning og samtale med forældrene.


Sprog&Leg leverede:

15 forskellige bøger i 10 eksemplarer af hver (i alt 150 bøger).
Fem sæt til  de treårige børn, fem sæt til de firårige og fem sæt til de femårige børn - samt bogfoldere til alle 15 bogtitler. 

case-skive