Kommunikation

Kommunikation - udvikling

Fra det øjeblik, et spædbarn åbner sine øjne, er det – såfremt det er i normal udvikling – opsat på at komme i kontakt med sin omverden, først og fremmest sine nære voksne. Øjenkontakt og gråd er barnets indledende strategier for at kommunikere. Siden begynder barnet at pludre og gestikulere som før-sproglige anslag til kommunikation. Senere vil barnet begynde at pege og sige lyde for at henlede vores opmærksomhed på noget, det er optaget af eller nysgerrig på. Alt dette sker, inden barnet siger sit første ord.

At kunne kommunikere kræver, udover et fælles sprog, også evnen til at fastholde opmærksomheden på noget, man er fælles om (det fælles tredje), dvs. at kunne indgå i fælles opmærksomhed. Det kræver også, at man kan både tale og lytte på rette tidspunkter og vente på sin tur (turtagning).

Når børn tilegner sig sprog, handler det ikke kun om ord, udtale og forståelse af ordenes betydning. Det handler bl.a. også om, hvordan man holder en passende øjenkontakt, hvordan man aflæser kropssprog og skjulte betydninger, og hvordan man starter, opretholder og afslutter en samtale med et andet menneske. Disse sproglige færdigheder kan betragtes som barnets kommunikative kompetencer.

Når vi bruger sprog til at kommunikere, er vi samtidig i høj grad optagede af, hvad hensigten er med det, der bliver sagt. Det betyder, at vi hele tiden må forsøge at tilpasse og forstå sproget i relation til den situation, vi er i. Det kaldes pragmatik.

Når det talte (verbale) sprog kommer til, bliver barnet mere og mere afhængig af et stadigt voksende ordforråd og en mere og mere abstrakt sprogforståelse for at kunne kommunikere med andre. Det skal også lære at forstå alle de non-verbale signaler, dvs. mimik, kropsprog og fagter, som supplerer eller nogle gange erstatter det verbale sprog.

Endelig skal barnet – for at kunne lære at kommunikere bedst muligt – udvikle sin sproglige bevidsthed til at omfatte fænomener som indforstået tale, ironi, vittigheder samt stemmeleje og intonation og kunne afstemme dets sprogbrug efter situationen.

Vejen fra opmærksomhed til kommunikation og samspil kan betragtes som en stige, som vi skal hjælpe barnet op ad. Vi kan ikke springe nogen af trinene over. For at støtte barnets udvikling skal vi derfor hjælpe barnet til først at kunne tage tur og indgå i fælles opmærksomhed, for derefter at kunne deltage i en aktivitet og til sidst kunne bidrage aktivt i samspillet.

kommunikation

Links

Materialer til download

Du skal logge ind for at se denne side

Privat

kr 49 /md
  • Til dig der er forælder, dagplejer eller privatpasningsordning.

Institution

kr 1449 /år
  • Til institutioner med mere end 10 børn samt skoler og biblioteker
  1. Medlemskab - Privat - 1 år
    Medlemskab - Privat - 1 år
    708,00 kr 566,40 kr
  1. Medlemskab - Institution for hele 2021
    Medlemskab - Institution for hele 2021
    1.245,00 kr 996,00 kr