Køb til skole, institution eller dagpleje? 
Da vores bøger, spil og sprogkufferter er specialudviklede, er vi ikke omfattet af indkøbsaftaler, og I kan købe direkte via EAN nummer.

Anmeldelse: "Hvem er jeg"-bøgerne

af Rikke Kromand, Pædagog, Birkehuset, Øster Ulslev, Guldborgsund Kommune

I mit arbejde som sprogansvarlig bruger jeg mange af Sprog&Legs materialer, da de er nemme og hurtige at finde frem, når jeg skal sprogstimulere de mindste. 

Vi har i huset en del af alle de fantastiske sprogkufferter. Jeg bruger meget "Kaj er væk" med dukken Lise. (Jeg har tit undret mig over, hvorfor Lise er så stor i forhold til Kaj*) samt "Jeppes balje", hvor jeg selv har puttet lidt flere ting i. 

Jeg bruger også Lotte Sallings "Hvem er jeg"-bøger, primært Husdyr og Vilde dyr. I starten brugte jeg kun bøgerne, men efter nogle gange måtte jeg finde de dyr frem, som passede til rimet og billedet i bogen, så jeg bedre kunne fange børnenes opmærksomhed. Det visuelle er bare bedre for de små i min egen erfaring. 

Jeg læser rimet op, kigger på billedet og slår flappen op. Derefter finder jeg eller barnet dyret i posen, som jeg har lavet. Jeg siger sommetider de sidste to ord i rimet f.eks.: Hår Hvem er jeg ? Ja nemlig et får

Efter bogen er læst, siger jeg til det enkelt barn: Kan du finde krokodillen og lægge den i posen? (Forholdsord). Her observerer jeg hurtigt, om barnet har sprogforståelse.

Jeg har ikke brugt de 4 sidste bøger af "Hvem er jeg\" så meget, da jeg synes at det var svært at finde dyrene til bøgerne. 

Så det er bare superfedt, at dyrene nu kan købes sammen med bøgerne.

Det er bare nogle rigtigt gode bøger, som giver så mange muligheder for en god, sjov og lærerig sprogstimulering.

Jeg er stor fan, og mine fantastiske vuggestuebørn børn elsker det.

1

* Vi kan opklare mysteriet med størrelsen på Kaj og Dukkelise: 

Dukkerne er nemlig udviklet i tæt samarbejde med Mats Letén, som har skrevet Kaj-bøgerne, og han ønskede dette størrelsesforhold for at bibeholde et legende element i dukkerne - give noget at tale om.

Det betyder samtidig, at Lise er så stor “i virkeligheden", at hun har det samme størrelsesforhold til børnene, der leger med hende, som hun har til Kaj i bøgerne. 

Venligst, Sprog&Leg

Andre nævnte materialer i anmeldelsen