Sprog, samlinger og den røde tråd

Artikel: Sprog(kufferter), samlinger
... og den røde tråd


Sprogkufferter og samlinger kan skabe den røde tråd i sprogarbejdet ved at bruge sange, lege, aktiviteter, læsning og samtaler, der hænger sammen.

 

"...Jeg voksed´ og koksed´
jeg fandt en plads i solen
I skolen lærte jeg
at skrive DE med stort
Men jeg ku' aldrig bli' til no'ed
trods mit store ordforråd
stod i kø på livets vej
mens andre overhalede mig..."

 

Sådan synger Shu-Bi-Dua i deres klassiker og alligevel ultra-aktuelle sang "Den røde tråd" ... og man skulle næste tro, de havde ladet sig inspirere af teorier om såvel sprogtilegnelse som tidlig indsats.


Ord forstås i kontekst

Et stort ordforråd er nemlig på ingen måde det endegyldige mål for sprogarbejdet. Mange ord i sig selv er "bare" kvantitet.

Den store gevinst for børn kommer, når de møder de samme ord og begreber igen og igen i nye meningsfulde sammenhænge, så deres sprogforståelse og sproglige bevidsthed bliver dybere og mere nuanceret. Så får sproget nemlig også kvalitet.

Så hvordan skaber vi de sammenhænge, der kan koble masser ord med masser af mening?


"Et stjerneskud, et puslespil, en tanketorsk, en gulerod?"

Masser af læsning, sange, spil og lege kan sagtens give god mening hver for sig. Men hvis disse aktiviteter ikke er knyttet sammen af en rød tråd, skal barnet hele tiden skifte kontekst ... og det svækker kvaliteten af sprogtilegnelsen og af læringen generelt.

Her er samlinger med sprogkuffert oplagte til at skabe den røde sprogtråd gennem dagen, ugen eller længere.


Hvor mon den er, den røde tråd?

En sprogkuffert har alt, hvad der skal til for at sætte gang i det meningsfyldte sprogarbejde. Den indholder bøger, legetøj, spil, sange, remser, fokusord og aktivitetsforslag, der er knyttet op på enten en historie eller et tema. Og i alle vores kufferter er der aktiviteter koblet til alle læreplanstemaer.

Samlingen bruger I til at sætte rammen, fx med en sang, en leg eller dialogisk læsning af en bog fra kufferten. Herefter kan I vende tilbage til det fælles afsæt i de sange, lege, aktiviteter, læsning og samtaler, I har, i løbet af dagen.

På den måde møder børnene de samme ord og begreber igen og igen på nye måder: med kroppen og sanserne, inde og ude, i bevægelse eller i ro.


"Man må for fa´n da bli´ til no'ed!"

Jo mere sammenhæng, desto mere sprog ... og dermed et langt stærkere fundament for læring. Og her er samlingen jo også er oplagt til at støtte op om børnenes sociale samspil, når alle børn inddrages med tanke på deres individuelle behov og forudsætninger.

Shu-Bi-Duas sang minder os nemlig også om - på sin egen underfundige måde - at børn ikke vokser op med lige vilkår og muligheder for læring og udvikling...

... men den tråd gemmer vi til en anden gang.

Til gengæld kan du her til højre på siden downloade en oversigt over, hvordan du kan bruge kufferter i et længere fordybelsesforløb, og herunder kan du se et forslag til en uge, hvor sprogkufferten er i brug ved samling. 

FORSLAG: Lille krokodille til samling

Her kan I se et eksempel på, hvordan sprogkufferten med Lille krokodille kan give sprog og leg til en uges (mindst) samlinger med de yngste børnehavebørn: 


MANDAG: 
Læs en af kuffertens bøger - og skriv ordkort med fokusord til historien sammen med børnene. Match jeres ordkort med konkreter i kufferten.   

TIRSDAG
Tal om, hvem der var med i historien. Her kan I bl.a. snakke om antonymer (stor/lille krokodille).   

ONSDAG
Læs remsen Lille krokodilles mad fra kufferten. Inddrag madvarer, snak igen om antonymer (sundt/usundt). 

TORSDAG
Syng sangen "Se en stor og lille krokodille" fra kufferten og leg historien med roller til alle. 

FREDAG
Leg Kims leg med konkreterne fra kufferten.
 

I løbet af dagen kan I spille vendespillet fra kufferten, og I kan snakke om historien igen ved frokostbordet (madvarer, sundt/usundt), på legepladsen (vejr), på ture (planter/dyr I så i bogen), osv.

Mere om vores sprogkufferter

Du kan finde ud af mere om vores sprogkufferter her

Om sprogkufferten som redskab

Anmeldelse af sprogkufferter

Aktuelle sprogkufferter i shoppen

Herunder kan du se et par eksempler på vores sprogkufferter

Vis som Gitter Liste

6 varer

pr. side
Faldende orden
Vis som Gitter Liste

6 varer

pr. side
Faldende orden